ESPEN Guidelines vedr. patienter med COVID-19

16 April 2020

ESPEN Guidelines vedr. patienter med COVID-19

European Society for Clinical Nutrition and Metabolism (ESPEN) har udarbejdet 10 praktiske anbefalinger om ernæring til patienter med COVID-19. Heri understreges det, at forebyggelse, diagnosticering og behandling af underernæring bør være en integreret del af håndteringen af patienter med COVID-19.

ESPEN´s 10 anbefalinger til ernæringsmæssig håndtering af patienter med COVID-19:

1.Screen for risiko for underernæring.

Individer i risiko for eller inficeret med SARS-COV-2:

2. Optimering af ernæringsstatus. Underernærede patienter bør vejledes i ernæring af en sundhedsprofessionel der har erfaring med dette.

3. Supplering med vitaminer og mineraler. Underernærede patienter bør supplere med A-vitamin, D-vitamin og andre mikronæringsstoffer.

4. Regelmæssig fysisk aktivitet. Patienter i karantæne bør holde sig fysisk aktive, samtidigt med at de tager deres forholdsregler.

5. Medicinske ernæringsdrikke bør anvendes, når ernæringsvejledning og berigelse af fødevarer ikke er tilstrækkelig.

6. Enteral ernæring bør anvendes hvis næringsbehovet ikke kan opfyldes oralt. Parenteral ernæring bør anvendes hvis enteral ernæring ikke er muligt eller er utilstrækkelig.

Intensivpatienter inficeret med SARS-COV-2:

7. Medicinsk ernæring til ikke-intuberede intensivpatienter. Hvis næringsbehovet ikke kan imødekommes via kosten, bør ernæringsdrikke overvejes inden enteral ernæring. Hvis enteral ernæring ikke er tilstrækkeligt, kan parenteral ernæring anvendes.

8. Medicinsk ernæring til intuberede intensivpatienter I. Enteral ernæring bør påbegyndes via en nasogastrisk sonde. Ernæring post-pylori ved gastrisk intolerance, selv efter prokinetisk behandling, eller ved høj risiko for aspiration.

9. Medicinsk ernæring til intuberede intensivpatienter II. Hvis patienten ikke tolererer fuld dosis enteral ernæring i den første uge på intensiv, bør parenteral ernæring overvejes case-by-case.

10. Ernæring til intensivpatienter med dysfagi. Teksturmodificeret mad kan overvejes efter ekstubering. Hvis det er usikkert at synke bør enteral ernæring anvendes.



Del artikel

”While healthcare workers are busy providing personal protective equipment (PPE) for their staff and training on how to use them or increasing the number of ventilators, it is also important to train them on how to address the nutritional aspects of these patients. We suggest stakeholders such as WHO, Ministry of Health, Nutritionists, Public Health experts develop a mechanism to share this knowledge with relevant healthcare workers.”(1)

Referencer

  1. Barazzoni R, et al. Espen expert statements and practical guidance for nutritional management of individuals with sars-cov-2 infection. Clinical Nutrition 2020.

Print Page