Diagnosticering og ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi

Komælksproteinallergi er klassificeret som enten IgE-medieret eller ikke-IgE-medieret, afhængigt af, hvor i kroppen reaktionen på mælkeproteinet opstår.

DIAGNOSEN ER IKKE ALTID LIGETIL

Symptomerne på komælksallergi kan vise sig på mange forskellige måder og er ofte en stor byrde for hele familien.
Diagnosticeringen af den IgE-medierede allergi er ofte ukompliceret, da diagnosticeringen kan understøttes af blodprøver og priktest i kombination med en mælkefri diæt.
Til diagnosticering af den ikke-IgE-medierede allergi er der imidlertid ikke nogen diagnosticeringsværktøjer, og lægen må derfor stole mere på den mælkefri diæt og barnets overordnede sygehistorik for at kunne give en formel diagnose.
Jo hurtigere barnet henvises til en læge desto bedre. Forældrene bør rådgives til at føre en symptom- og kostdagbog før besøget hos lægen.

Se vores film om diagnosticering og ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi.

HVEM STILLER DIAGNOSEN KOMÆLKSALLERGI?

Det mest almindelige og mest pålidelige er, at diagnosen stilles af lægen. Der findes i dag ikke nogen tests, der med sikkerhed viser, om et barn har komælksallergi eller ej. De tests, som findes, kan i visse tilfælde give udslag på allergi på trods af, at barnet ikke har allergi. En test kan også overse, at et barn har allergi. Lægen stiller derfor også en række spørgsmål om barnet og tester derefter barnet ved hjælp af en mælkefri diæt i 2-4 uger for at se, om symptomerne forsvinder.

Årsagen til at en mælkefri diæt skal vare i flere uger er, at nogle symptomer på komælksallergi først bedres efter længere tid uden mælk. Dette gælder for eksempel visse symptomer fra maven. Tarmen hos et mælkeallergisk barn skal have en chance for at komme sig uden mælk, før tarmen kan begynde at fungere normalt igen. I disse tilfælde er det vigtigt at være tålmodig og ikke at afbryde forsøget før tid.

Hvis lægen foreslår en periode med mælkefri diæt, er det vigtigt med gode råd til, hvordan barnets kost bliver helt mælkefri. Hvis ikke kan det være vanskeligt at evaluere effekten af den mælkefri diæt efterfølgende.

OPFØLGNING HOS LÆGEN

Opfølgning hos lægen er vigtig. Her vil lægen gennemgå og vurdere, om barnets symptomer er forsvundet i løbet af den mælkefri periode. I de fleste tilfælde forsøger man at genindføre mælk i barnets kost for at se, om symptomerne kommer tilbage. Hvis barnets symptomer er forsvundet i den mælkefri periode og vender tilbage, når mælken genindføres, kan diagnosen komælksallergi stilles.

Hvis der ikke ses nogen effekt af den mælkefri diæt, selvom den er blevet udført korrekt og har varet i flere uger, er det vigtigt, at barnet igen begynder at spise mælkeprodukter. Barnet kan i disse tilfælde have behov for yderligere udredning for at finde den egentlige årsag til symptomerne.

IgE-medieret vs ikke-IgE-medieret allergi

IgE (immunoglobulin)
  • Øjeblikkelige symptomer: minutter – 2 timer
  • Validerede diagnosticeringsverktøjer tilgængelig
  • IgE-medieret (antibody)
  • Fuldt ud forståede mekanismer
Ikke-IgE (ikke-immunoglobulin)
  • Forsinkede symtomer: 1 time – flere dage
  • Ingen validerede diagnosticeringsværktøjer tilgængelig
  • Cellemedieret
  • Ikke fuldt ud forståede mekanismer

ERNÆRINGSMÆSSIG BEHANDLING AF KOMÆLKSALLERGI

Når barnet er blevet diagnosticeret med komælksallergi, skal almindelig komælk udelukkes fuldstændigt fra kosten for at befri barnet for de relaterede symptomer. Mødre skal støttes i at fortsætte amningen. I svære tilfælde kan kvalificeret rådgivning fra en diætist være nødvendig for at udelukke alle kilder til komælksprotein fra moderens kost.

Hvis barnet får modermælkserstatning, er en hypoallergen modermælkserstatning nødvendig. For valg af modermælkserstatning bør forældrene rådføre sig med det sundhedsfaglige personale. Hypoallergene modermælkserstatninger findes i to former: højt hydrolyseret, også kaldet eHF, og aminosyrebaseret, også kaldet AAF. I modsætning til eHF er AAF ikke baseret på komælk og reducerer derfor risikoen for allergiske reaktioner på komælksprotein yderligere.

Guidelines anbefaler, at man som førstevalg vælger eHF – ved mild eller moderat allergi, og derefter anbefales det at skifte til AAF, hvis symptomerne ikke er helt forsvundet.

Læs mere

Komælksallergi vs laktoseintolerance

2-3 % af alle børn rammes af komælksallergi, og næsten alle tilfælde indtræffer det første leveår. Men hvad er forskellen på komælksallergi og laktoseintolerance?

Læs mere

Symptomerne på komælksallergi

Symptomerne på komælksallergi kan vise sig på forskellig vis. Der er store variationer i symptomerne hos det enkelte barn, hvilket kan bidrage til, at der kan gå lang tid før et mælkeallergisk barn får den rette diagnose.

Læs mere

Uddannelse og undervisning

Som en del af Nutricia Academia tilbyder vi undervisning, der er skræddersyet behovet hos sundhedsplejerskerne – hvad enten fokus skal være på forskning i brystmælk og dens sammensætning, tydelige tegn og symptomer på komælksallergi eller hvordan komælksallergi diagnosticeres og behandles

Læs mere

Dine anbefalinger gør en forskel

Forældre har tillid til det sundhedsfaglige personale, når det kommer til anbefalinger af specialprodukter til barnet med komælksallergi, hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt. De forskellige produkter på markedet indeholder forskellige ernæringsmæssige komponenter, og dine anbefalinger har betydning for både barnet og familien. Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn, også til børn med komælksallergi.

Læs mere

Referencer

(1) Schoemaker AA, et al. Incidence and natural history of challenge-proven cow’s milk allergy in European children-EuroPrevall birth cohort. Allergy 2015;70(8):963-972.

(2) Sicherer SH, et al. American Academy of Pediatrics Section On An Immunology Allergy testing in childhood: using allergen-specific IgE tests. Pediatrics 2012;129(1):193-197.

(3) Fiocchi A, et al. World Allergy Organization (WOA) Diagnosis and Rationale for Action against Cow´s Milk Allergy (DRAMCA) Guidelines. Pediatr Allergy Immunol 2010;21(21):1-125.

(4) Boyce JA, et al. Guidelines for the diagnosis and management of food allergy in the United States: report of the NIAID-sponsored expert panel. J Allergy Clin Immunol 2010;126(6):1-58

(5) Wood. Pediatrics Vol. 111 No. 6 June 2003.