Dine anbefalinger gør en forskel

Forældre har tillid til det sundhedsfaglige personale, når det kommer til anbefalinger af specialprodukter til barnet med komælksallergi, hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt. De forskellige produkter på markedet indeholder forskellige ernæringsmæssige komponenter, og dine anbefalinger har betydning for både barnet og familien.

Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn – også til børn med komælksallergi.

VORES FORSKNING I BRYSTMÆLK

Brystmælk har en unik og kompleks komposition, der sikrer barnets vækst og udvikling og styrker dets immunforsvar. Baseret på mere end 40 års forskning af brystmælkens unikke komposition er Nutricia Research fortsat fokuseret på at forstå sammensætningen og de tilhørende fordele med henblik på at udvikle innovative modermælkserstatninger til de mødre, der ikke har mulighed for at amme fuldt ud.

Gå til NUTRICIA RESEARCH og find ud af mere omkring vores forskning i brystmælk.

BRYSTMÆLKENS SAMMENSÆTNING

Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn, og amning har adskillige kort- og langsigtede fordele både for barnet og moderen. Den største bestanddel i brystmælk er kulhydrat, her overvejende laktose, der repræsenterer mere end halvdelen af kilden til næring. Brystmælken indeholder også fedt, proteiner (primært valle), og kostfibre (humane mælkeoligosakkarider). De humane mælkeoligosakkarider (HMO´er) præsenterer den tredje største bestanddel, og er kilden til den præbiotiske effekt. (1,2)

Hver komponent og kombinationen af komponenter bidrager til adskillige fordele for barnet:

  • Optimal vækst og udvikling (3)
  • Optimal udvikling af hjerne og øjne (4,5)
  • Optimal kognitiv udvikling (6, 7, 8)
  • Beskyttelse imod infektioner og sygdomme (9, 10, 11, 12, 13)
  • Beskyttelse imod allergi og astma (13, 14, 15, 16, 17, 18, 19)

NÆRINGSKOMPONENTER I PEPTICATE

Pepticate 1 og 2 er udviklet med det formål ikke kun at bidrage til symptomlettelse for børn med komælksallergi, men også at efterligne brystmælkens fordele. Derfor indeholder Pepticate bl.a. både laktose og kostfibre (oligosakkaridblandingen GOS/FOS (9:1).

FORDELE VED DE UNIKKE GOS/FOS FIBRE

Præbiotikablandingen består af kortkædede galaktooligosakkarider og langkædede fruktooligosakkarider i en 9:1 ratio, som reflekterer kompleksiteten, diversiteten og antallet af oligosakkaridstrukturer, der findes i brystmælk. I kliniske studier har scGOS/lcFOS 9:1 blandingen påvist effekter i lighed med den sundhedstilstand, som kan observeres hos raske ammede børn. (21-27)

RESULTATER FRA STUDIER OM GOS/FOS

  • Øget antal af gunstige tarmbakterier (21)
  • Undertrykker væksten af skadelige patogener (21)
  • Færre allergiske symptomer, som for eksempel eksem (22, 23, 24)
  • Færre infektioner (25, 26)
  • Hyppigere og blødere afføring – tættere på det, der ses hos ammede spædbørn (27)

GOS/FOS 9:1 & World Allergy Organization

World Allergy Organization publicerede i 2016 en evidensbaseret retningslinje, der anbefaler præbiotisk tilskud til alle ikke fuldt ammede børn. Denne anbefaling blev baseret på 19 kliniske studier, hvoraf 13 inkluderede en præbiotisk GOS/FOS blanding, og 11 af disse inkluderede den unikke præbiotiske oligosakkarid-blanding af scGOS/lcFOS (9:1) fra Nutricia. (28)

FORDELE VED LAKTOSE

Børn med komælksallergi kan godt tåle laktose, og der er adskillige fordele ved laktose for barnet. (1, 29, 30, 31) Børn diagnosticeret med komælksallergi, som får modermælkserstatning, kan stadigvæk få fordelene ved laktose, hvis familien anbefales en modermælkserstatning med laktose.

NUTRICIAS KOMPLETTE SORTIMENT AF ALLERGIPRODUKTER

Hos Nutricia er vi optaget af, hvordan den korrekte ernæring i de første leveår kan have indflydelse på udvikling af allergi, håndtering af allergi og immunsystemets generelle tilstand. Vi er derfor stolte af at kunne tilbyde det bredeste udvalg af hypoallergene produkter til ernæringsmæssig håndtering af allergi.

LÆS MERE

Komælksallergi vs laktoseintolerance

2-3 % af alle børn rammes af komælksallergi, og næsten alle tilfælde indtræffer det første leveår. Men hvad er forskellen på komælksallergi og laktoseintolerance?

Læs mere

Symptomerne på komælksallergi

Symptomerne på komælksallergi kan vise sig på forskellig vis. Der er store variationer i symptomerne hos det enkelte barn, hvilket kan bidrage til, at der kan gå lang tid før et mælkeallergisk barn får den rette diagnose.

Læs mere

Diagnosticering og ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi

Komælksproteinallergi er klassificeret som enten IgE-medieret eller ikke-IgE-medieret, og diagnosen er ikke altid ligetil.

Læs mere

Uddannelse og undervisning

Som en del af Nutricia Academia tilbyder vi undervisning, der er skræddersyet behovet hos sundhedsplejerskerne – hvad enten fokus skal være på forskning i brystmælk og dens sammensætning, tydelige tegn og symptomer på komælksallergi eller hvordan komælksallergi diagnosticeres og behandles

Læs mere

REFERENCER

  1. Olivia Ballard JD, Human Milk Composition: Nutrients and Bioactive Factors. Pediatr Clin North Am. 2013;60(1):49-74.
  2. Ruhaak L.R. & Lebrilla C.B., Advances in Analysis of Human Milk Oligosaccharides. Adv Nutr. 2012;3(3):406S-414S.
  3. WHO. Global strategy on infant and young child feeding. 2003.
  4. Birch E, Birch D, Hoffman D, Hale L, Everett M, Uauy R. Breast-feeding and optimal visual development. J Pediatr Ophthalmol Strabismus. 1993;30(1):33-8.
  5. Innis SM. Impact of maternal diet on human milk composition and neurological development of infants. Am J Clin Nutr. 2014 Mar;99(3):734S-41S. (review)
  6. Lechner BE, Vohr BR. Neurodevelopmental Outcomes of Preterm Infants Fed Human Milk: A Systematic Review. Clin Perinatol. 2017 Mar;44(1):69-83.
  7. Belfort MB, Anderson PJ, Nowak VA, Lee KJ, Molesworth C, Thompson DK, Doyle LW, Inder TE. Breast Milk Feeding, Brain Development, and Neurocognitive Outcomes: A 7-Year Longitudinal Study in Infants Born at Less Than 30 Weeks’ Gestation. J Pediatr. 2016 Oct;177:133-139.e1.
  8. Horta, et al. Acta Paediatr. 2015 Dec;104(467):14-9.
  9. WHO. Kramer MS and and Kakuma R. Optimal duration of exclusive breastfeeding (Review). 2001.
  10. Quigley MA, Carson C, Sacker A, Kelly Y. Exclusive breastfeeding duration and infant infection. Eur J Clin Nutr. 2016 Dec;70(12):1420-1427.
  11. Davisse-Paturet C, Adel-Patient K, Divaret-Chauveau A, Pierson J, Lioret S, Cheminat M, Dufourg MN, Charles MA, de Lauzon-Guillain B. Breastfeeding Status and Duration and Infections, Hospitalizations for Infections, and Antibiotic Use in the First Two Years of Life in the ELFE Cohort. Nutrients. 2019 Jul 15;11(7). pii: E1607.
  12. Ardiç C, Yavuz E. Effect of breastfeeding on common pediatric infections: a 5-year prospective cohort study. Arch Argent Pediatr. 2018 Apr 1;116(2):126-132.
  13. Agostoni, et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr, 2009:49:112-25.
  14. Oddy WH. Breastfeeding, Childhood Asthma, and Allergic Disease. Ann Nutr Metab. 2017;70 Suppl 2:26-36.
  15. den Dekker HT, Sonnenschein-van der Voort AM, Jaddoe VW, Reiss IK, de Jongste JC, Duijts L. Breastfeeding and asthma outcomes at the age of 6 years: The Generation R Study. Pediatr Allergy Immunol. 2016 Aug;27(5):486-92.
  16. Matsumoto N, Yorifuji T, Nakamura K, Ikeda M, Tsukahara H, Doi H. Breastfeeding and risk of food allergy: A nationwide birth cohort in Japan. Allergol Int. 2019 Sep 17; . Epub 2019 Sep 17.
  17. Hatmal MM, Issa NN, Alshaer W, Al-Ameer HJ, Abuyaman O, Tayyem R, Hijjawi NS. Association of Breastfeeding Duration with Susceptibility to Allergy, Influenza, and Methylation Status of TLR1 Gene. Medicina (Kaunas). 2019 Aug 26; 55(9). Epub 2019 Aug 26.
  18. Michaelsen, et al. Gesundheitswesen, 2008;70(S 1):S20-S1.
  19. Hanson, et al. Ann N Y Acad Sci 2003;987:199-206.
  20. Nutricia product fact sheet.
  21. Haarman M & Knol J. Quantitative real-time PCR assays to identify and quantify fecal Bifidobacterium species in infants receiving a prebiotic infant formula. Appl Environ Microbiol 2005;71(5): 2318-24
  22. Arslanoglu, S, et al., Early dietary intervention with a mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of allergic manifestations and infections during the first two years of life. J Nutr 2008; 138(6):1091-5
  23. Arslanoglu, S, et al., Early neutral prebiotic oligosaccharide supplementation reduces the incidence of some allergic manifestations in the first 5 years of life. J Biol Regul Homeost Agents 2012; 26(3):49- 59
  24. Moro G, et al., A mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of atopic dermatitis during the first six months of age. Arch Dis Child 2006;91(10): 814-9
  25. Bruzzese E, et al. Effect of early administration of GOS/FOS on the prevention of intestinal and extra intestinal infections in healthy infants. JPGN 2006;45(5):E95
  26. Bruzzese E, et al. A formula containing galacto- and fructo-oligosaccharides prevents intestinal and extraintestinal infections: An observational study. Clinical Nutrition 2009;28:156-161
  27. Moro G, et al. Dosage-related bifidogenic effects of galacto-and fructooligosaccharides in formula-fed term infants. JPGN 2002; 34: 291-5
  28. Cuello-Garcia CA, et al. World Allergy Organization-McMaster University Guidelines for Allergic Disease Prevention (GLAD-P): Prebiotics. World Allergy Orgnization Journal 2016;9:10.
  29. Maslin et al.Pediatr Allergy Immunol. 2018 Dec;29(8):857-862.
  30. Ziegler EE, Fomon SJ. J Pediatr Gastroenterol Nutr 1983;May;2(2):288-94.
  31. Francavilla R et al. Pediatr Allergy Immunol. 2012;23(5):420-7.