Komælksallergi vs laktoseintolerance

Komælksallergi skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer på proteiner i mælk. Laktoseintolerance forårsages af, at tarmens evne til at nedbryde mælkesukker er nedsat. Mælkesukker kaldes laktose.

HVORDAN SKELNE MELLEM KOMÆLKSALLERGI OG LAKTOSEINTOLERANCE?

Når et barn bliver sygt af at spise mælkeprodukter, er det næsten altid komælksallergi, der er årsagen (1). Laktoseintolerance er meget sjældent blandt spædbørn og børn i førskolealderen, dels fordi laktoseintolerance ikke er særlig almindeligt hos den danske befolkning, og dels fordi symptomerne for laktoseintolerance sjældent forekommer før skolealderen (2). Dette gælder også, selvom barnets forældre har laktoseintolerance. Det er vigtigt at skelne mellem komælksallergi og laktoseintolerance. En laktosefri kost indeholder mælkeprotein og kan være til fare for barnet med komælksallergi (3).

Se vores film der forklarer forskellen mellem laktoseintolerance og komælksallergi.

Komælksallergi – allergi mod proteiner i mælken

2-3% af alle børn rammes af komælksallergi og næsten alle bliver syge i løbet af det første leveår (1).
Komælksallergi kan også kaldes komælksproteinallergi, mælkeproteinallergi eller bare mælkeallergi og er den mest almindelige allergi blandt børn (1). Det er en tilstand, hvor kroppen registrerer proteinet i mælk som noget farligt. Dette fører til, at immunforsvaret starter en allergisk reaktion, der kan vise sig ved et antal forskellige symptomer. Nogle reaktioner opstår hurtigt efter, at barnet har spist mad, som indeholder mælk. Eksempler er opblussende røde hududslæt eller pludselig opkastning. Andre reaktioner udvikles langsommere – i nogle tilfælde først flere dage senere. Eksempler er forstoppelse eller vækstproblemer (1).

Den allergiske reaktion afhænger af, hvordan kroppens immunforsvar reagerer på proteiner i mælk, og symptomerne kan i værste fald være meget alvorlige, som at barnet får svært ved at trække vejret. For at undgå en allergisk reaktion må barnet ikke spise fødevarer, der indeholder komælk eller mælk fra andre dyr. Laktose bør ikke unødigt udelades fra spædbarnets kost ved komælksallergi, da det er en vigtig del af næringen i brystmælk og i visse modermælkserstatninger (2).

Komælksallergi skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer på proteiner i mælk

Laktoseintolerance forårsages af, at tarmens evne til at nedbryde mælkesukker er nedsat. Mælkesukker kaldes laktose.

Laktoseintolerance – nedsat evne til at nedbryde mælkesukker

Laktoseintolerance er en af de mest almindelige former for fødevareintolerance og kan give symptomer, der minder om symptomerne på komælksallergi (2).
Laktoseintolerance er meget sjælden hos spædbørn og ses først efter 5-6 års alderen (2). De fleste børn kommer med tiden til at vokse fra deres allergi, mens laktoseintolerance ofte er irreversibel.

Laktoseintolerance forårsages af, at tarmens evne til at nedbryde mælkesukker (laktose) er nedsat. Den nedsatte evne til at nedbryde laktose kommer af en mangel på enzymet laktase og kan blandt andet føre til mavesmerter, oppustethed eller diarré – symptomer, som også kan ses ved komælksallergi. En vigtig forskel er, at symptomerne ved laktoseintolerance altid holder sig til maven og aldrig bliver farlige for barnet (2).

Hvis et barn diagnosticeres med laktoseintolerance skal kosten have et lavt indhold af laktose (2). Til forskel fra børn med komælksallergi kan børn med laktoseintolerance ofte tåle mindre mængder mælk eller mælkeprodukter, der indeholder begrænsede mængder laktose, som fx yoghurt og ost (2).

Læs mere

Symptomerne på komælksallergi

Symptomerne på komælksallergi kan vise sig på forskellig vis. Der er store variationer i symptomerne hos det enkelte barn, hvilket kan bidrage til, at der kan gå lang tid før et mælkeallergisk barn får den rette diagnose.

Læs mere

Diagnosticering og ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi

Komælksproteinallergi er klassificeret som enten IgE-medieret eller ikke-IgE-medieret, og diagnosen er ikke altid ligetil.

Læs mere

Uddannelse og undervisning

Som en del af Nutricia Academia tilbyder vi undervisning, der er skræddersyet behovet hos sundhedsplejerskerne – hvad enten fokus skal være på forskning i brystmælk og dens sammensætning, tydelige tegn og symptomer på komælksallergi eller hvordan komælksallergi diagnosticeres og behandles

Læs mere

Dine anbefalinger gør en forskel

Forældre har tillid til det sundhedsfaglige personale, når det kommer til anbefalinger af specialprodukter til barnet med komælksallergi, hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt. De forskellige produkter på markedet indeholder forskellige ernæringsmæssige komponenter, og dine anbefalinger har betydning for både barnet og familien. Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn, også til børn med komælksallergi.

Læs mere

Referencer

(1) Koletzko S, et al. Diagnostic Approach and Management of Cow’s-Milk Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN Gl Committee Practical Guidelines. JPGN 2012;55:221–229

(2) Heyman MB, et al. Committee on Nutrition. Lactose intolerance in infants, children, and adolescents. Pediatrics 2006;118(3):1279–1286.

(3) Heine RG, et al. Lactose intolerance and gastrointestinal cow’s milk allergy in infants and children – common misconceptions revisited. World Allergy Organ J 2017;10(1):41

(4) http://www.komaelksallergi.dk/hvad-er-maelkeallergi-og-maelkeproteinallergi/maelkeallergi-hos-born/