Symptomerne på komælksallergi

Op imod 50 % af spædbørn med komælksallergi har symptomer vedrørende fordøjelse, omkring 30% har symptomer relateret til vejrtrækningen (1), og op imod 70% har hudrelaterede symptomer (2). Utrøstelig gråd er normalt hos spædbørn med komælksallergi (3).

Kendetegnene og symptomerne på komælksallergi er ofte forskellige og uspecifikke, de kan være alt fra kolik og reflux til forstoppelse, eksem, diarré og vedvarende gråd. Symptomerne er relaterede til forskellige organsystemer; primært huden, fordøjelsen og vejrtrækningen.
Hvis barnet har symptomer fra to eller flere organsystemer, er der øget sandsynlighed for, at det er komælksallergi, der er årsagen (1). Hvis komælksallergi mistænkes, skal barnet undersøges nøje og vurderes af en læge.

Symptomerne på komælksallergi kan vise sig på forskellige måder. Der er store variationer i symptomerne hos det enkelte barn, hvilket kan bidrage til, at der kan gå lang tid, før et mælkeallergisk barn får stillet den rette diagnose.
Nogle børn med komælksallergi reagerer med opkast, mavesmerter og diarré, mens andre i stedet har problemer med forstoppelse. Eksem, søvnbesvær og vækstproblemer kan også være tegn på allergi (4). I visse tilfælde kan det være nemt at stille diagnosen komælksallergi. Nogle gange når det ikke er indlysende, at barnets symptomer er knyttet til mælk, kan det være mere vanskeligt (3).

Symptomoversigt

Symptomoversigten hjælper dig med at få et overblik over de forskellige symptomer, der kan forekomme ved komælksallergi. Mange af symptomerne er normale og forekommer også i perioder hos raske spædbørn. Bemærk også at de symptomer, som forekommer ved komælksallergi, også kan være symptomer på andre allergier og tilstande (3).

Hududslæt

Udslæt kan resultere i, at huden klør, bliver rød, varm, øm og tør. Huden kan gøre ondt, og der kan forekomme blærer. Årsagerne til udslæt varierer, hvilket derfor også gør sig gældende ved behandlingen (5). Hvis et barn oplever udslæt på huden, kan dette bl.a. være et tegn på fødevareallergi.

Nældefeber

Nældefeber er let forhøjede, intensivt kløende udslæt, som normalt omgives af en rødlig hud. Udslættene kan være alt fra knappenålsstørrelse med blærer til flere centimeter store udslæt, der breder sig over huden. Nældefeber kan være et symptom på fødevareallergi. Et barn med IgE-medieret allergi kan reagere, hvis blot huden kommer i kontakt med den fødevare, som barnet ikke kan tåle (5).

Diarré

Pludseligt forekommende og hyppige, vandige løse afføringer skyldes ofte mavesygdom forårsaget af virus eller i visse tilfælde bakterier. Ved gentagen diarré er det vigtigt hurtigt at erstatte de salte, mineraler og væske, som barnet mister. Børn under 1 år er specielt følsomme for hurtigt at blive dehydrerede eller påvirkede ved ændringer i saltbalancen. Benyt færdigblandet væskeerstatning, der kan fås på apoteket. Fortsæt med at give modermælk eller modermælkserstatning. Lad ældre børn spise det de har lyst til uden at lave specielle begrænsninger for maden. Langvarig diarré kan skyldes inflammation i tarmen og går derfor ikke i sig selv (5).

Opkast

Opkast er normalt hos små børn og går oftest over, når barnet begynder at sidde eller stå op. Hvis barnet er i hvile, og der opleves gentagen opkast, hoste eller andet luftvejsbesvær, eller at barnet græder utrøsteligt, har svær vejrtrækning og sure opstød, kan dette være tegn på sygdom. Mavesyren ved opkast eller sure opstød kan give en brændende følelse i spiserøret og svælget og kan på sigt føre til irritation i spiserørsslimhinden. Barnet kan fx nægte at spise eller spænde hele ryggen som en bue (5).

Oppustet mave

Oppustet mave kan give barnet mavesmerter. Det kan også give en følelse af mæthed og deraf nedsat appetit. Oppustet mave er normalt hos børn, der ammes, eller flaskemadede børn, der spiser hurtigt. Hvis der er problemer med oppustet mave, sker det ofte i forbindelse med vækstproblemer, opkast, diarré og blodig eller mørk afføring, som kan være tegn på sygdom hos barnet (5).

Gråd, skrig og kolik

Små børn græder af og til, specielt de første måneder. At skrige/græde er det lille barns mulighed for at tilegne sig opmærksomhed, når barnet fx er sultent eller vil bæres. Et barn kan virke ”misfornøjet”, selvom du mader barnet eller forsøger at berolige det. Det er normalt, at små børn har en periode om aftenen inden nattesøvnen, hvor de græder. Ved 3-4 måneders alderen aftager gråden ofte. Hvis gråden forekommer på samme tid dag efter dag, og dit barn på øvrige tidspunkter er roligt, vokser og tager på, er der ingen anledning til bekymring. Børn med vedvarende kolik/gråd, som ikke tager på i vægt, kaster op flere gange om dagen eller har andre madrelaterede problemer, bør tilses af en læge. Vedvarende kolik, utrøstelig gråd og kræsenhed kan blandt andet være et tegn på overfølsomhed over for visse fødevarer (5).

Eksem

Eksem er en inflammation i huden, som fører til rød, væskende eller tør hud og ofte kløende revner i huden. Eksem kan både være allergisk eller ikke-allergi relateret. Atopisk eller allergisk eksem kan fx udløses af en allergisk reaktion over for visse fødevarer (5).

Hævelse i ansigtet, ved øjne eller læber

Hævelse i ansigtet skyldes, at væske samles under huden og kan være tegn på en allergisk reaktion. Ved en allergisk reaktion forekommer hævelse næsten altid sammen med kløe og irritation i huden. Selvom denne type af hævelse oftest forekommer i ansigtet, kan den også forekomme på andre dele af kroppen (5).

Blodig afføring

Blodig afføring forekommer sommetider kortvarigt hos raske spædbørn. Hvis barnet virker rask og glad, spiser normalt og vokser tilstrækkeligt, er der normalt ingen grund til bekymringer. Vedvarende forekomst af frisk blod i større mængder, kombineret med at barnet også har det dårligt, kan skyldes slimhindebetændelse i den nedre del af mavetarmkanalen. Blødninger fra barnets øvre del af mavetarmkanalen kan i stedet vise sig ved meget mørk afføring. Mørk afføring kan også skyldes, at barnet fx har spist blåbær, visse modermælkserstatninger eller blod, hvis der er sår på moderens brystvorter (5).

Forstoppelse

I de første måneder er de fleste spædbørns afføring lind og flydende. Spædbørn, der ammes, har sædvanligvis oftere afføring end børn, som får modermælkserstatning. Nogle spædbørn, der ammes, kan have afføring efter hver amning andre mindre hyppigt. Børn, som ammes, er sjældent forstoppede. Forstoppelse indebærer, at barnet ikke har hyppig afføring, og at afføringen er svær at få ud (5).

Hvæsende/pibende vejrtrækning

Hvæsende eller pibende vejrtrækning skyldes oftest forkølelse. I nogle tilfælde kan symptomer på fødevareallergi komme fra luftvejene. Da denne type af fødevareallergi kan føre til alvorlige reaktioner, bør børn med fødevareallergi og vejrtrækningssymptomer tilses af en læge (5).

Vægttab/vækstproblemer

Barnets vægt og længde kontrolleres regelmæssigt, specielt det første leveår. Barnets vækst følges gennem hele opvæksten og dokumenteres i en vækstkurve. Hvis barnet ikke vokser eller øger dets vægt, som forventet, bør barnet tilses af en læge. Afvigelser i væksten kan skyldes sygdom, der gør, at barnet ikke får den ernæring, det behøver eller ikke kan absorbere ernæringen (5).

Læs mere

Komælksallergi vs laktoseintolerance

2-3 % af alle børn rammes af komælksallergi, og næsten alle tilfælde indtræffer det første leveår. Men hvad er forskellen på komælksallergi og laktoseintolerance?

Læs mere

Diagnosticering og ernæringsmæssig håndtering af komælksallergi

Komælksproteinallergi er klassificeret som enten IgE-medieret eller ikke-IgE-medieret, og diagnosen er ikke altid ligetil.

Læs mere

Uddannelse og undervisning

Som en del af Nutricia Academia tilbyder vi undervisning, der er skræddersyet behovet hos sundhedsplejerskerne – hvad enten fokus skal være på forskning i brystmælk og dens sammensætning, tydelige tegn og symptomer på komælksallergi eller hvordan komælksallergi diagnosticeres og behandles

Læs mere

Dine anbefalinger gør en forskel

Forældre har tillid til det sundhedsfaglige personale, når det kommer til anbefalinger af specialprodukter til barnet med komælksallergi, hvis amning ikke er muligt eller tilstrækkeligt. De forskellige produkter på markedet indeholder forskellige ernæringsmæssige komponenter, og dine anbefalinger har betydning for både barnet og familien. Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn, også til børn med komælksallergi.

Læs mere

Referencer

    1. Høst A. Frequency of cow´s milk allergy in childhood. Ann Allergy Asthma Immunol 2002;89(6:1):33-7.
    2. Høst A. Cow’s milk protein allergy and intolerance in infancy. Some clinical, epidemiological and immunological aspects. Pediatr Allergy Immunol 1994;5:1–36.
    3. Koletzko S, et al. Diagnostic Approach and Management of Cow’s-Milk Protein Allergy in Infants and Children: ESPGHAN Gl Committee Practical Guidelines. JPGN 2012;55:221–9.
    4. Vandenplas Y. Prevention and Management of Cow’s Milk Allergy in Non-Exclusively Breastfed Infants. Nutrients 2017; 9(7):731.
    5. http://komjolksallergi.se/mjolkproteinallergi-symptom/