Dette er en informationsside til sundhedsfagligt personale

Nutricia har et stærkt ønske om at øge kendskabet til medicinsk ernæring blandt sundhedspersonale. Vi holder hospitaler, plejehjem, hjemmepleje, studerende, apoteker og grossister opdateret om produktudvikling, forskning og studier samt vore kurser og faglige arrangementer. Bekræft venligst at du er sundhedsfagligt personale for at fortsætte. Hvis du er patient eller pårørende kan vi også hjælpe dig med at komme til vore sider målrettet dig. Hvis du ønsker at ændre dit valg i fremtiden, skal du slette dine cookies.

VÆGTTAB OG BMI HOS KRÆFTPATIENTER

ARTIKEL

Læs hele artiklen om hvilken betyning vægttab og BMI har på kræftpatienters overlevelse.

VÆGTTAB OG OVERLEVELSE

Forekomsten af underernæring hos kræftpatienter kan variere fra 10% til mere end 80% afhængigt af typen af tumor (1,2). Selv ved kræftformer såsom brystkræft, som ikke direkte påvirker fordøjelsessystemet, lider 2 ud af 10 patienter af underernæring (1).

Forskning viser, at vægttab hos kræftpatienter er associeret med kortere overlevelse.

Martin L et al. 2015, et prospektivt internationalt observationsstudie med mere end 8.000 kræftpatienter, har fundet, at vægttab > 2,5% eller BMI < 25 er associeret med kortere overlevelse (3). Dette gør sig gældende for alle BMI-kategorier og studiets forfattere konkluderer, at vægtstabile patienter eller patienter med BMI > 25 har længst overlevelse (3).

FORSKELLE I MEDIAN OVERLEVELSE

Tabellen viser tydeligt forskelle i median overlevelse, uafhængigt af kræftform, stadie og performance-status.

HVORFOR TABER KRÆFTPATIENTER SIG?

Kræftpatienter taber sig ofte enten som konsekvens af de metaboliske forandringer såsom inflammation forårsaget af tumoren selv, som øger kataboslimen, eller pga. nedsat kostindtag som følge af smerte, træthed eller bivirkninger fra kræftbehandlingen (4,5).

Almindeligt rapporterede bivirkninger blandt kræftpatienter efter opstart af kemo- og stråleterapi inkluderer opkast, bitter og metallisk smag i munden, kvalme og mundtørhed (6,7,8).

Op til 70% af kræftpatienter oplever smagsforandringer som en bivirkning ved behandlingen (9). Dette kan have negativ effekt på ernæringsstatus og lede til større vægttab (10). Vægttabet kan igen lede til lavere muskelmasse og sarkopeni (11).

Eksperter og kræftforeninger opfordrer til bedre integration af ernæring i kræftforløbet

Udfordringen for kræftpatienter er ofte at imødekomme det anbefalede næringsindtag. Studier har fundet, at det faktiske protein- og energiindtag langt fra imødekommer anbefalingerne under behandling (12).

Proteinrige ernæringsdrikke kan hjælpe patienter imødekomme deres ernæringsbehov og vedligeholde muskelmasse under behandling. Opretholdelse af muskelmasse mindsker dosisbegrænsende toksicitet og mindsker derved forsinkelserne i behandlingsplanen (13).

DOSISBEGRÆNSENDE TOKSICITET HOS PATIENTER MED LAV MUSKELMASSE

Da dosis af kemoterapi vurderes ud fra højde og vægt (kroppens overfladeareal), vil patienter med samme BMI men forskellig muskelmasse modtage præcis samme mængde kemoterapi. Der tages ofte ikke hensyn til den store individuelle variation i muskelmasse. Da farmakokinetikken virker i fedtfri masse, vil en patient med lav muskelmasse men højt BMI få en stor mængde kemoterapi til en lille fedtfrit masse.

Risikoen for at denne person udvikler dosisbegrænsende kemotoksicitet øges, hvilket kan føre til, at behandlingen må afbrydes, hospitalsindlæggelse eller i værste fald død (13). Ligeså er det sandsynligt, at en slank person med normalt BMI men høj muskelmasse vil kunne tolerere behandlingen pga. bedre farmakokinetik.

UNDERERNÆRING ER EN VIGTIGT FORUDSIGENDE FAKTOR FOR RESPONS PÅ BEHANDLING OG KEMOTOKSICITET VED KRÆFT (13).

Europæiske retningslinjer for ernæring anbefaler tidlig screening og tilstrækkelig energi- og proteinrigt ernæringssupplement.
En kræftpatients proteinbehov kan være op til dobbelt så højt som det anbefalede proteinindtag for en rask person (14,15).

Anbefalet indtag af energi:
25-30 kcal / kg / dag
Anbefalet indtag af protein:
1-1,5 g / kg / dag

LÆS MERE

Præoperativ ernæringsterapi

Vigtigheden af præoperativ ernæringsterapi for postoperative fordele og minimering af stressmetabolisme.

LÆS MERE

Muskelmasse og kemotoksicitet

Betydningen af muskelmasse og -densitet for kemotoksicitet

LÆS MERE

Smagsforandringer og kræftbehandling

Smagsforandringer kan bidrage til underernæring, som er en vigtig forudsigende faktor for morbiditet, mortalitet, respons på behandling og toksicitet.

LÆS MERE

Referencer

(1) Hébuterne X, et al. Prevalence of Malnutrition and Current Use of Nutrition Support in Patients With Cancer. JPEN 2014;38(2):196–204.

(2) Laviano A & Meguid MM. Nutritional Issues in Cancer Management. Nutrition 1996;12(5):358-371

(3) Martin L, et al. Diagnostic Criteria for the Classification of Cancer-Associated Weight Loss. J Clin Oncol 2015;33(1):90-99

(4) Marín Caro MM, et al. Nutritional Intervention and Quality of Life in Adult Oncology Patients. Clin Nutr 2007;26(3):289-301

(5) Fearon K, et al. Understanding the Mechanisms and Treatment Options in Cancer Cachexia. Nat Rev Clin Oncol 2013;10(2):90-99

(6) Epstein JB & Barasch A. Taste disorders in cancer patients: pathogenesis, and approach to assessment and management. Oral Oncol 2010;46(2):77–81

(7) McGreevy J, et al. Characteristics of taste and smell alterations reported by patietns after starting treatment for lung cancer. Support Care Cancer 2014;22(10): 2635–2644

(8) Turner L, et al. Review of the Complications Associated with Treatment of Oropharyngeal Cancer: A Guide to the Dental Practitioner. Quintessence 2013; 44(3):267–279

(9) Spotten LE, et al. Subjective an objective taste and smell changes in cancer. Annals of Oncology 2017;28(5):969–984

(10) Brisbois TD, et al. Characterization of Chemosensory Alterations in Advanced Cancer Reveals Specific Chemosensory Phenotypes Impacting Dietary Intake and Quality of Life. Journal of Pain and Symptom Management 2011;41(4):673-683

(11) Levolger S, et al. Systematic Review of Sarcopenia in Patients Operated on for Gastrointestinal and Hepatopancreatobiliary Malignancies. Br J Surg 2015;102(12):1448-1458

(12) Mardas M, et al. Dietary Intake variability in the cycle of Cytotoxic Chemotherapy. Support Care Cancer 2016;24(6):2619-2625

(13) Prado CM, et al. Sarcopenia and cachexia in the era of obesity: clinical and nutritional impact. Proc Nutr Soc 2016;75(2):188-198

(14) Arends J, et al. ESPEN Guidelines on nutrition in cancer patients. Clin Nutr 2016:1-38

(15) Presented at ESMO guideline session 2018. Paper under preparation

Print Page