Sygdomsrelateret underernæring

Det er dokumenteret, at brug af ernæringsdrikke på hospitaler og i kommuner øger energiindtagelsen samt forbedrer vægtstatus og funktionsevne.

Sygdomsrelateret Underernæring

Sygdomsrelateret underernæring er et i stigende grad anerkendt samfundsmæssigt problem med både kliniske og økonomiske konsekvenser (1).

En opgørelse fra ESPEN (2016) anslår risikoen for underernæring til at være 10 % blandt geriatriske ambulante patienter og 30 % blandt akut syge midaldrende patienter (1). Et dansk studie viser desuden, at ca. 40% af patienter på danske hospitaler i 2004 var i risiko for underernæring (2). I 2014 anslog Kost- og Ernæringsforbundet, at ca. 60 % af ældre på plejehjem var i risiko for underernæring (3).

Sygdomsrelateret underernæring kan skyldes en række faktorer, som fører til et utilstrækkeligt næringsindtag. Heriblandt kan nævnes manglende appetit, problemer med at tygge og synke, psykiske faktorer, kvalme, mavesmerter og medicinering samt bivirkninger heraf (4,5). Dette kombineret med et ofte øget behov for næringsstoffer øger risikoen for underernæring (6).

Underernæring kan have kliniske konsekvenser i form af øget mortalitet og morbiditet, forlænget hospitalsindlæggelse og forringelse af patientens funktionsevne. Der er desuden øget risiko for, at underernærede patienter bliver overført til et plejehjem eller har behov for hjemmepleje, hyppigere bliver indlagt, oftere går til egen læge eller får udskrevet mere medicin (5.)

Ud over de kliniske konsekvenser, er sygdomsrelateret underernæring også forbundet med betydelige omkostninger for samfundet (3). Der er således besparelsespotentialer på flere millioner danske kroner årligt, såfremt ernæringsplejen forbedres (7).

Screening, diagnosticering og behandling

Sundhedsfaglige kan anvende forskellige redskaber til diagnosticering og screening af potentielt underernærede patienter. ESPEN anbefaler screeningsmetoderne MUST, NRS-2002 og MNA til identificering af underernæring og risiko herfor i hhv. kommunen, på hospitalet og blandt ældre (8). Litteraturen peger dog på, at det langt fra er alle patienter i ernæringsmæssig risiko, som bliver identificerede og modtager ernæringsmæssig behandling (9,3).

Den ernæringsmæssige behandling af underernæring, som tilpasses til den enkelte patient, kan bestå af energiberigelse, ernæringsdrikke, sondenæring og/eller parenteral ernæring (5). Det er dokumenteret, at brug af ernæringsdrikke på hospitaler og i kommuner øger energiindtagelsen samt forbedrer vægtstatus og funktionsevne. Derudover er der set forbedrede kliniske outcome ved brug af ernæringsdrikke, herunder reduceret indlæggelsestid og dødelighed samt færre komplikationer (5). Lignende resultater ses ved brug af sondeernæring på hospitaler og i kommuner (5.)

Er du patient eller pårørende?

Her kan du læse mere om sygdom og ernæring

Læs mere her

Er du sundhedsfagligt personale?

Læs mere om vores produkter til særlige medicinske formål her.

Læs mere om ernæringsscreening her.

Når behovet er større end appetitten

Skrøbelighed kan være aldersbetinget eller opstå under rehabiliteringsperioden efter sygdom. Uanset årsagen, er det meget vigtigt at imødekomme patienternes ernæringsmæssige behov. Det kan somme tider være svært, enten pga. nedsat appetit eller pga. bivirkninger fra behandling og medicin. Det kan således blive en hård opgave at spise tilstrækkeligt. Når behovet er større end appetitten, bliver det endnu vigtigere at imødekomme næringsbehovet for at hjælpe patienten med at genopbygge funktionsevne, styrke og forblive uafhængig i længere tid.

 

Læs mere her

Referencer

(1) Rojer AGM, Kruizenga HM, Trappenburg MC et al. The prevalence of malnutrition according to the new ESPEN definition in four diverse populations. Clinical Nutrition 2016; 35: 758-762

(2) Rasmussen HH et al, Prevalence of Patients at nutritional risk in Danish hospitals, Clinical Nutrition 2004; 23:1009-1015

(3) Arla & Kost- og Ernæringsforbundet. Underernæring – Det skjulte samfundsproblem. 2014

(4) Sundhedsstyrelsen. Vidensgrundlag: Ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient. 2017

(5) Stratton R, Green C, Elia M. Disease-related malnutrition: an evidence based approach to treatment. Wallingford: CABI Publishing; 2003.

(6) Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister – screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. 2008

(7) Sundhedsstyrelsen. Medicinske patienters ernæringspleje – en medicinsk teknologivurdering. 2005

(8) Kondrup J., Allison S.P., Elia M. , Vellas B., Plauth B. ESPEN Guidelines for Nutrition Screening 2002. Clinical Nutrition 2003; 22(4): 415-421

(9) Suominen MH, Sandelin E, Soini H, Pitkala KH. How well do nurses recognize malnutrition in elderly patients? Eur J Clin Nutr 2009; 63(2):292-296.