
Calogen 500 ml
Supplerende vegetabilsk olieemulsion med højt energiindhold i lille volumen. Består af 50% LCT-fedt og 50% vand, og er baseret på raps- og solsikkeolie. Fiberfri. Glutenfri. 500 ml.
ProduktdatabladCalogen er en fedtemulsion bestående af 50% LCT-fedt (langkædede fedtsyrer) og ca. 50% vand. Calogen Neutral er smags- og lugtfri og kan nemt blandes i madretter og drikkevarer for at opnå et højere fedtindhold eller indtages rent i små doser. Calogen Jordbær er tilsat jordbærsmag og indtages i små doser à 3 x 30 ml om dagen. Denne dosis øger energiindtaget med 420 kalorier. Calogen anvendes til ernæringsmæssig håndtering af behandlingsrefraktær epilepsi og andre sjældne sygdomme, hvor ketogen diæt er indikeret.
Smagsvarianter
Neutral og jordbær
Indikation
Calogen er en fødevare til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af refraktær epilepsi og andre sjældne sygdomme, hvor ketogen diæt er indiceret. Calogen er en fedtemulsion bestående af langkædede triglycerider (LCT).
Dosering
Dosering er individuel og bør ordineres af læge eller klinisk diætist. Doseringen 3x30 ml, som er angivet på flasken, er en foreslået dosis til voksne. Introduktionen af Calogen Neutral bør ske gradvist over flere dage afhængig af patientens vægt, alder, tilstand og tolerance. Calogen må ikke anvendes som eneste ernæringskilde.
Kontraindikationer
Uegnet til patienter med fedtmalabsorption eller intolerance mod et eller flere af produktets ingredienser.
Forsigtighedsregler
Calogen Jordbær: ikke egnet til børn under 3 år og bør anvendes med forsigtighed til børn mellem 3-5 år.
Calogen Neutral: bør anvendes med forsigtighed til børn under 5 år. Det kan være nødvendigt at fortynde produktet.
Servering
Calogen Neutral blandes nemmest med forskellige typer af væsker, såsom vælling, yoghurt, sovs eller
suppe. Fedtemulsionen kan også blandes i fødevarer såsom grød, varme retter eller drikkes som den
er. Calogen Neutral kan tåle at blive opvarmet til kogepunktet, men bør ikke koges voldsomt over
længere tid, da produktet så kan få dårligere smag. Flasken skal rystes godt før brug og serveres bedst
kølig.
Calogen Jordbær kan eksempelvis serveres i forbindelse med medicinindtagelsen eller som supplement til et måltid. Flasken skal rystes godt før brug og serveres bedst kølig.
Holdbarhed
Holdbarheden er 12 måneder fra produktionsdato og er angivet på emballagen. Produktet er ikke egnet til frysning. Pakket i beskyttende atmosfære. UHT-steriliseret.
Opbevaring
Uåbnede flasker opbevares tørt og mellem 5-25ºC. Åbnede flasker opbevares i køleskab og anvendes inden ca. 14 dage.
Vareinformation
Calogen Jordbær
Nutricia varenr.: 65570
Nutricia varenr.:1 x 500 ml
Calogen Neutral
Nutricia varenr.: 65577
Nutricia varenr.:1 x 500 ml