Fødevarer til særlige medicinske formål skal anvendes i samråd med læge. Tal med din læge eller diætist hvis du oplever vægttab i forbindelse med sygdom.

Fortini Smoothie

Fortini Smoothie

Energirig, fuldgyldig ernæringsdrik med indhold af naturlige frugter og bær til børn over 1 år. Indeholder mf6™-Multi Fibre.

Produktdatablad

Fortini Smoothie er en ernæringsmæssig komplet ernæringsdrik med en energitæthed på 1,5 kcal/ml. Næringssammensætningen er tilpasset børns behov. Fortini Smoothie indeholder 15 % naturlig frugt og grønt, hvilket giver en spændende smag til en mælkebaseret ernæringsdrik. Den er tilsat en glutenfri blanding af seks forskellige kostfibre (Multi Fibre-blanding – MF6™) som svarer til den fibersammensætning, man får fra en varieret og sund kost. Fibre er gunstige for tarmfunktionen hos børn. Fortini Smoothie indeholder også en blanding af carotenoider som findes i frugt og grøntsager.

Smagsvarianter

Bær & frugt og Sommerfrugt.

Indikation

Til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring hos børn fra 1–12 år, hvor det er vanskeligt at dække næringsbehovet gennem almindelig kost. Multi Fibre-blandingen (MF6™) er gunstig for tarmfunktionen.

Dosering

Kan bruges som eneste ernæring eller som supplement til kosten. Dosering skal ske i samråd med sundhedsprofessionelle på baggrund af individuelle behov. Sørg for at sikre det daglige væskebehov hvis produktet anvendes som eneste ernæring. På grund af fiber- og zinkindhold bør børn under 3 år maksimalt indtage 3 flasker Fortini Smoothie pr. dag.

Kontraindikationer

Uegnet til spædbørn, patienter med galaktosæmi eller intolerance mod et eller flere af produktets ingredienser. Uegnet til patienter som har brug for en fiberfri diæt

Forsigtighedsregler

På grund af fiberindholdet skal et stort indtag (>4 flasker pr. dag) undgås til børn under 2 år

Servering

Ryst godt før brug. Kan drikkes afkølet, ved stuetemperatur eller varm. Bør ikke koges. Kan fryses og bruges som is. Fortini smoothie smager bedst afkølet.

Holdbarhed

Efter åbning opbevares flaskerne i køleskab og anvendes inden for 24 timer. Er der drukket direkte af flasken, bør eventuelle rester ikke gemmes. Mindst holdbar-til-dato er angivet på flasken.

Opbevaring

Uåbnede flasker opbevares ved stuetemperatur. Genlukkelig emballage.

Vareinformation

Fortini Smoothie Sommerfrugt
Nutricia varenr .:  550549
Salgsenhed:  24 x 200 ml plastflaske

Fortini Smoothie Bær og frugt
Nutricia varenr .:  559950
Salgsenhed:  24 x 200 ml plastflaske

Print Page