
Nutrison Multi Fibre
Ernæringsmæssig komplet sondeernæring tilsat kostfibre (MF6™ MultiFibre blanding) til patienter med et normalt energibehov. Valle-domineret proteinblanding bestående af animalske og vegetabilske proteinkilder. Beriget med fiskeolie. Glutenfri. Laktosefattig.
ProduktdatabladNutrison Multi Fibre er en ernæringsmæssig komplet sondeernæring tilsat en blanding af 6 forskellige kostfibre (MF6™ Multi Fibre blanding). Multi Fibre blandingen afspejler den fibersammensætning, man får via en sund kost. Nutrison Multi Fibre anvendes til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring hos patienter med en fungerende mavetarmkanal. Nutrison Multi Fibre har en energitæthed på 1,0 kcal/ml. Ernæringsmæssig komplet ved 1500 ml (1500 kcal). Proteinkilderne i Nutrison Multi Fibre er kasein, valle, ærter og soya (p4). Denne blanding af animalske og vegetabilske proteiner giver en aminosyresammensætning, som følger de nyeste anbefalinger fra WHO(1) Nutrison Multi Fibre indeholder også MCT og DHA-EPA-fiskeolier. Nutrison Multi Fibre indeholder desuden en blanding af naturlige carotenoider.
Læs om ideel proteinkvalitet og god tolerance med p4 proteinblanding her
Indikation
Sondeernæring til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. Til patienter med normalt energibehov. MF6™ Multi Fibre blandingen hjælper med at normalisere tarmfunktionen. Egnet som eneste kilde til ernæring.
Dosering
Ernæringsmæssig komplet ved 1500 ml (1500 kcal), eller som supplement til almindelig kost i henhold til ordination. Dosering er individuel og bør ordineres af læge eller klinisk diætist.
Kontraindikationer
Uegnet til spædbørn, patienter med galaktosæmi eller intolerance mod et eller flere af produktets ingredienser. Uegnet til patienter, der har brug for en fiberfri kost.
Forsigtighedsregler
Anvendes med forsigtighed til børn 1-6 år. Må ikke anvendes intravenøst. Vær forsigtig ved tilstande eller brug af medikamenter, der nedsætter tarmmotiliteten stærkt.
Servering
Enteral ernæringspumpe anbefales. Ved brug af gravity set bør anvendes ch ≥8. Omrystes inden brug og anvendes tempereret.
Holdbarhed
12 måneder fra produktionsdato. Efter åbning 24 timer under forudsætning af aseptisk håndtering. Holdbarhedsdato fremgår af pakningen.
Opbevaring
Uåbnede pakninger opbevares tørt og mellem 5-25ºC. Åbnede pakninger opbevares i køleskab og anvendes inden 24 timer. Tilsluttet det lukkede system kan Nutrison Multi Fibre hænge 24 timer ved stuetemperatur.
Vareinformation
Nutrison Multi Fibre
Nutricia varenummer: 632007
(Bemærk skiftet fra gammelt varenummer 66001 Ca. uge 27)
Salgsenhed: 12 x 500 ml pack
(Bemærk skifte fra 8 x 500 ml pack fra Ca. uge 27)
Nutrison, 1000 ml
Nutrison Multi Fibre
Nutricia varenr.: 582767 (Nyt varenummer i 2019)
Salgsenhed: 8 x 1000 ml pack
Referencer
(1) Food and Agriculture Organization of the United Nations – Report of an FAO Expert Consultation. [internet]. Italien. Rom. 2013. Retrieved from: http://www.fao.org/ag/humannutrition/35978-02317b979a686a57aa4593304ffc17f06.pdf (p. 27).