Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre

Ernæringsmæssig komplet protein- og energirig sondeernæring tilsat kostfibre (MF6TM Multi Fibre blanding). Til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring hos patienter med øget proteinbehov/metabolisk stress. Glutenfri. Laktosefattig.

Produktdatablad

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre har en energitæthed på 1,5 kcal/ml og et proteinindhold på 7,5 g protein/100 ml (20E%). Ernæringsmæssig komplet til voksne og børn >10 år ved 1000 ml (1500 kcal).

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre er beregnet til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring hos patienter med en fungerende mavetarmkanal.

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre indeholder p4, som er en blanding af animalske og vegetabilske proteiner fra fire forskellige kilder: valle, kasein, ærter og soya. Denne blanding af proteiner giver en aminosyresammensætning, som følger de nyeste anbefalinger fra WHO og som støtter god tolerance (1,2).

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre indeholder MF6TM, som er en blanding af seks forskellige kostfibre. Denne blanding afspejler den fibersammensætning, man får via en sund kost. MF6TM Multi Fibre blandingen bidrager til en god tarmfunktion (3,4,5).

Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre indeholder også MCT og DHA-EPA fiskeolier, samt en blanding af naturlige carotenoider.

Læs om ideel proteinkvalitet og god tolerance med p4 proteinblanding her

Indikation

Sondeernæring til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. Til patienter med et øget energi- og proteinbehov. Egnet som eneste kilde til ernæring til voksne og børn >10 år.

Dosering

Ernæringsmæssig komplet til voksne og børn >10 år ved 1000 ml (1500 kcal), eller som supplement i henhold til ordination. Dosering er individuel og bør ordineres af læge eller klinisk diætist.

Forholdsregler

Anvendes med forsigtighed til børn under 10 år. Må ikke anvendes intravenøst. Kun til enteralt brug.

Kontraindikationer

Uegnet til spædbørn og patienter med galaktosæmi eller intolerance mod et eller flere af produktets ingredienser. Uegnet til patienter, der har brug for en fiberfri kost.

Administration

Enteral ernæringspumpe anbefales. Ved brug af gravity set bør anvendes ch ≥8. Omrystes inden brug og anvendes tempereret.

Holdbarhed

12 måneder fra produktionsdato. Efter åbning 24 timer under forudsætning af aseptisk håndtering. Holdbarhedsdato fremgår af pakningen.

Opbevaring

Uåbnede pakninger opbevares tørt og mellem 5-25°C. Åbnede pakninger opbevares i køleskab og anvendes inden 24 timer. Tilsluttet det lukkede system kan Nutrison Protein Plus Energy Multi Fibre hænge 24 timer ved stuetemperatur.

Vareinformation

Nutrison Protein Plus Multi Fibre, 500 ml
Nutricia varenr.: 632371
Salgsenhed: 12 x 500 ml

Nutrison Protein Plus Multi Fibre, 1000 ml
Nutricia varenr.: 632395
Salgsenhed: 8 x 1000 ml

Referencer

  1. Food and Agriculture Organization of the United Nations – Report of an FAO Expert Consultation. [internet]. Italien. Rom. 2013. Tilgængelig på: http://www.fao.org/ag/humannutrition/35978-02317b979a686a57 aa4593304ffc17f06.pdf (p. 27).
  2. Kuyumcu S et al. A Noncoagulating Enteral Formula Can Empty Faster From The Stomach: A Double-Blind, Randomized Crossover Trial Using Magnetic Resonance Imaging. Journal of Parenteral and Enteral Nutrision 2015;39(5):544-551.
  3. Silk DBA et al. The effect of a polymeric enteral formula supplemented with a mixture of six fibres on normal human bowel function and colonic motility. Clin Nutr 2001:20:49–58.
  4. Wierdsma NJ, et al. Comparison of two tube feeding formulas enriched with guar gum or mixed dietary fibres. Ned Tijdsch Dietisten 2001;56:243–7.
  5. Jakobsen LH, et al., Gastrointestinal to- lerance and plasma status of carotenoids, EPA and DHA with a fiberenriched tube feed in hospitalized patients initiated on tube nutrition: Randomized controlled trial, Clinical Nutrition (2016), http://dx.doi.org/10.1016/j. clnu.2016.02.001

Print Page