Behandling af mælkeallergi

Behandlingen af mælkeallergi går ud på at fjerne alle mælkeprodukter fra barnets kost for at opnå symptomfrihed. Det gælder både komælk og mælk fra andre dyr. Derimod er det ikke sikkert, at du, som ammer et mælkeallergisk barn, behøver at undgå komælk. Spørg dit barns læge, hvad der er gældende i jeres tilfælde.


Der findes to forskellige typer erstatning til mælkeallergiske børn

Hvis dit barn har brug for modermælkserstatning, findes der to forskellige typer erstatning til mælkeallergiske børn:

  1. Mælkehydrolysat

    er modermælkserstatning eller tilskudsernæring, der er baseret på mælk, men hvor mælkeproteinet er slået i så små stykker, at kroppen ikke genkender det og derfor ikke reagerer allergisk på det. Denne type af erstatning kan gives til de fleste mælkeallergiske børn.

  2. Aminosyrepræparat

    Aminosyrepræparat er modermælkserstatning, der slet ikke indeholder mælk. Denne type af erstatning egner sig til børn, der er så kraftigt allergiske, at de ikke bliver symptomfri med almindeligt mælkehydrolysat. Aminosyrepræparaterne fås også til ældre børn, der er vokset fra modermælkserstatning, i form af grød og ernæringsdrik.

Kontakt en klinisk diætist, hvis dit barn får diagnosen mælkeallergi

Disse erstatninger sælges kun på apoteket

Disse erstatninger sælges kun på apoteket og ikke i almindelige dagligvarebutikker. Rådfør dig med barnets læge eller diætist for at finde frem til, hvilken mælkefri erstatning der er den bedste løsning til dit barn.

Når det gælder mælkefri mad i øvrigt, kan man nemt få den følelse, at ‘alt’ indeholder mælk. Den oplevelse er helt almindelig i begyndelsen, inden man finder frem til velfungerende alternative produkter og opskrifter. Mælkeprodukter spiller ganske vist en stor rolle i dansk madtradition, men der findes mange gode og næringsrige fødevarer, der ikke indeholder mælk.

Find dit lokale apotek

Hvornår forsvinder de allergiske symptomer?

Hvis et mælkeallergisk barn får helt mælkefri kost, bør barnets symptomer forsvinde inden for 2-4 uger.

Vær omhyggelig med at udelukke alle former for mælkeprotein i barnets kost.

Hvis barnet ikke får det bedre, kan det skyldes flere ting:

  • Er kosten ikke helt mælkefri? Det sker let, at man kommer til at stege i almindeligt smør eller glemmer, at madvarer som rasp og børnegrød kan indeholde mælk. Gennemtænk alle mulige faldgruber, gerne i samråd med en diætist.
  • Er barnets allergi så kraftig, at et almindeligt mælkehydrolysat ikke er tilstrækkeligt? Har barnet brug for et aminosyrepræparat i stedet?
  • Har barnet fået den rigtige diagnose? Æggeallergi er et eksempel på en anden almindeligt forekommende madallergi hos mindre børn, som kan give symptomer, der ligner symptomerne ved komælksallergi.  Vær omhyggelig med opfølgning og regelmæssige genbesøg hos lægen.

Kontakt en klinisk diætist, hvis dit barn får diagnosen mælkeallergi

Mælkefri kost risikerer at blive fattig på energi og næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin og kalcium. Hvis dit barn får diagnosen mælkeallergi, kan en diætist være til stor hjælp. Diætisten kan bedømme netop dit barns næringsindtag og hjælpe med at finde frem til passende erstatningsprodukter. Diætisten kan også foreslå berigelse af maden og give kostråd for at støtte barnets vækst.

De allerfleste børn vokser fra deres allergi inden for nogle år. Det er vigtigt med genbesøg og tilbagevendende evalueringer.

Vær omhyggelig med at udelukke alle former for mælkeprotein i barnets kost.

Informationssiden er udviklet af Nutricia A/S for at give information og viden om mælkeallergi. Tag altid kontakt med sundhedsvæsenet, hvis du har mistanke om, at dit barn har mælkeallergi.