Medicinsk ernæringsdrikke

Det er meget normalt at spise og drikke mindre, når man har kræft og modtager behandling. Du henvises muligvis til en diætist for at få kost- og ernæringsrådgivning. Hvis ændringer i dine spise- og drikkevaner ikke giver en tilstrækkelig effekt, kan det være, at du bliver vejledt til at supplere med et ernæringstilskud, også kendt som medicinske ernæringsdrikke.

Diætisten vil sammen med dig finde frem til, hvad der er årsag til dine problemer og give dig individuel vejledning i, hvordan du kan håndtere spise- og vægtproblemer. Diætisten vil hjælpe dig med at lægge en plan og informere dig om, hvordan og hvor du kan få mere hjælp.

Har du prøvet medicinske ernæringsdrikke, men endnu ikke mærket fordelene? Vær ikke bekymret, det kan tage noget tid, før du kan mærke en forskel.

Nutricias ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

Ofte stillede spørgsmål

  • Medicinske ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. Medicinske ernæringsdrikke giver mulighed for at supplere næringsindtaget med energi, protein, fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. De findes i en række forskellige smage, varianter og konsistenser eksempelvis mælkelignende, juice style, pulver og desserter.

  • Medicinske ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. De skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

    Når du får en grøn recept på ernæringstilskud, vil din læge/sundhedsprofessionelle fortælle dig, hvor meget du bør indtage pr. dag.

    Alle er forskellige og har forskellige ernæringsbehov. Recepter på medicinske ernæringsdrikke er ofte gældende for 1 til 3 flasker om dagen, men dette kan variere afhængigt af dine behov. Fortæl din sundhedsprofessionelle, hvis du i forvejen tager vitamin- og/eller mineraltilskud, da medicinske ernæringsdrikke også indeholder vitaminer og mineraler.
    Hvis du synes, at det er svært at indtage dine medicinske ernæringsdrikke, eller hvis du ikke kan overskue den mængde, du har fået ordineret eller anbefalet, bør du kontakte din sundhedsprofessionelle, eftersom der findes en bred vifte af medicinske ernæringsdrikke smage og varianter. Din sundhedsprofessionelle kan måske foreslå et alternativ, som passer dig bedre.

  • Medicinske ernæringsdrikke er udviklet til at hjælpe dig, hvis du er i risiko for sygdomsrelateret underernæring. De virker ved at øge dit næringsindtag og kan derfor indtages som et supplement til det, du ellers er i stand til at spise og drikke. De fuldgyldige af slagsen kan anvendes som en komplet erstatning for måltider i perioder, hvor det kan være nødvendigt at leve udelukkende af ernæringsdrikke. 

    De fleste personer indtager deres medicinske ernæringsdrikke, når de har mest lyst til at spise eller drikke dem. Gør hvad der føles rigtigt for dig. 

    • Prøv at tage dem imellem måltider som snacks, om morgenen eller inden du går i seng om aftenen
    • Du kan også drikke små mængder regelmæssigt i løbet af dagen i stedet for (fx en mængde på 30-40 ml ad gangen). Følg instruktionerne på emballagen for, hvordan du opbevarer dem korrekt
    • Du kan anvende medicinske ernæringsdrikke i nogle af dine yndlings opskrifter eller til smoothies
    • Hvis du har smagsforandringer, kan det hjælpe at drikke dem afkølet. 
    • Bed din sundhedsprofessionelle om at få en startpakke, som indeholder forskellige smagsvarianter, så du kan prøve at smage dem, før du får en grøn recept eller køber flere
    • Der findes en neutral smagsvariant, som kan være praktisk at bruge i supper eller desserter for at tilføje maden mere energi og flere næringsstoffer
  • Medicinske ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring. De skal anvendes i samråd med læge eller diætist. Når du får en grøn recept på ernæringstilskud, vil din læge/sundhedsprofessionelle fortælle dig, hvor meget du bør indtage pr. dag. Når du får en recept på medicinske ernæringsdrikke af din læge, diætist eller anden sundhedsprofessionel, bør I have en snak om, hvor længe du har brug for at tage medicinske ernæringsdrikke.

    Alle er forskellige og har forskellige ernæringsbehov. Det kan være, at du skal tage medicinske ernæringsdrikke, indtil din appetit er bedre, og du ved at spise almindelig mad og drikke er i stand til at opfylde din krops behov for næring. For personer, der slet ikke kan spise mad, kan medicinske ernæringsdrikke i tilstrækkelige mængder udgøre deres eneste kilde til ernæring i en periode – mange af ernæringsdrikkene indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for. 

    Hvis du er blevet ordineret medicinske ernæringsdrikke, bør du tale med din sundhedsprofessionelle, inden du stopper med at tage dem. Hvis du synes, at det er svært at tage dine medicinske ernæringsdrikke, eller du ikke kan håndtere de mængder, som du er blevet ordineret eller anbefalet, bør du kontakte din sundhedsprofessionelle, da der findes en bred vifte af medicinske ernæringsdrikke. Din sundhedsprofessionelle kan måske foreslå en alternativ smag eller variant, som passer dig bedre. 

  • Medicinske ernæringsdrikke findes i forskellige varianter og smage. At kunne vælge mellem en række af medicinske ernæringsdrikke hjælper dig til at finde den, der passer bedst til dig.  

    Mælkebaserede medicinske ernæringsdrikke fås både i 200 ml flaske og 125 ml (”Compact”) flaske. Varianterne inkluderer energirige tilskud og valgmuligheder, der har et højt proteinindhold og indeholder fibre (Nutridrink Protein, Nutridrink, Nutridrink Multi Fibre, Nutridrink Compact, Nutridrink Compact Multi Fibre, Nutridrink Compact Protein, Nutridrink 2 Kcal)

    Juice style tilhører også gruppen af en energirige medicinske ernæringsdrikke og fås i en 200 ml flaske. Juice style giver et alternativ til dig, som foretrækker smagen af frugtjuice eller et alternativ til mælkebaserede medicinske ernæringsdrikke. (Nutridrink Juice Style)

    Der findes en bred vifte af smage alt efter, hvilken variant du vælger. Eksempler inkluderer vaniljesmag, chokoladesmag, neutral smag eller mokkasmag. En lang række af frugtsmage såsom jordbærsmag, banansmag, fersken-og mangosmag, tropisk smag og appelsinsmag er ligeledes tilgængelige.

    Alle medicinske ernæringsdrikke er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

  • Din læge/sundhedsprofessionelle kan fortælle dig, hvilke tegn du skal holde øje med, så du er sikker på, at de medicinske ernæringsdrikke hjælper dig. 

    Medicinske ernæringsdrikke er specielt udviklet til at imødekomme næringsbehovet hos personer med sygdomsrelatereret underernæring. De giver supplerende næring som energi, protein, vitaminer og mineraler. Ved at indtage mere energi og næringsstoffer vil du muligvis opleve, at medicinske ernæringsdrikke påvirker din kropsvægt positivt og/eller, at energien i dem hjælper dig til at føle dig bedre tilpas, så du måske kan være i stand til at udføre dine sædvanlige aktiviteter. 

    Nogle har muligvis brug for yderligere hjælp inden, under og efter behandling, og denne ekstra hjælp kan gives ved at bruge en sonde, hvis det for eksempel ikke er muligt at indtage noget eller nok mad oralt/gennem munden. Du kan sammen med din sundhedsprofessionelle finde den hjælp, der passer bedst til dine behov.

Hvordan kommer du i gang med medicinske ernæringsdrikke?

  1. Kontakt din læge eller diætist og fortæl om dine udfordringer med at spise tilstrækkeligt og eventuelt vægttab.

  2. Lav en plan i samarbejde med din sundhedsprofessionelle kontaktperson, der inkluderer de medicinske ernæringsdrikke, som passer til dit behov.

  3. Besøg dit lokale apotek eller køb dine Nutricia produkter online.

Nutridrink Compact Protein

Nutridrink Compact Protein kan anvendes som supplerende ernæring, hvis du har udfordringer med at få tilstrækkeligt energi og protein fra den almindelige kost.

Nutridrink Compact Protein er en fødevare til særlige medicinske formål til ernæringsmæssig håndtering af sygdomsrelateret underernæring og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

Læs mere

Hvis du er blevet vejledt i at følge en specifik diæt grundet en anden sygdomstilstand, såsom hjertesygdom, diabetes eller nyresvigt, eller hvis du har kolostomi eller ileostomi, egner informationen på denne webside sig muligvis ikke til dig. Tal med din læge eller diætist om de sikre ændringer, du kan lave i din kost. Informationen på denne webside bør ikke erstatte den information, du har fået fra din sundhedsprofessionelle.