Afhjælp spiseproblemer
Hvordan kan jeg øge mit barns næringsindtag? Afhængigt af dit barns fysiske handicap og spiseproblemer, er der forskellige strategier til at øge næringsindtaget. Her på siden kan du læse om madplaner til børn med neurologiske handicap og typer af ernæring, der potentielt kan afhjælpe dit barns spiseproblemer og dermed reducere risikoen for underernæring.
Madplaner til børn med neurologiske handicap
Nogle børn med lettere spiseproblemer vil kunne spise almindelig mad og fortsat tage på i vægt og vokse og udvikle sig optimalt. Andre børn kan have sværere spiseproblemer og dermed have brug for mere end almindelig mad for at afhjælpe problemet og sikre næringsindtaget over tid. Børn, der har problemer med at synke, kan fx have gavn af et fortykningsmiddel tilsat deres mad eller drikke, så det lettere glider ned. Andre børn kan have gavn af at få ernæringsdrikke som et supplement, mens nogle børn vil have bedst gavn af sondemad. Generelt kan det siges, at jo sværere den neurologiske tilstand er, jo højere er sandsynligheden for, at dit barn kan have gavn af sondemad. Børn med fx svær cerebral parese vil derfor oftere have brug for sondemad for at nå det nødvendige nærings- og væskeindtag.
FIND DEN RETTE MADPLAN TIL DIT BARNS BEHOV
Almindelig mad alene
kan være tilstrækkeligt for nogle børn
Almindelig mad med berigelse
fx ekstra olie eller smør
Almindelig mad med fortykningsmiddel
så mad og drikke bedre glider ned
Almindelig mad og ernæringsdrikke
eller -cremer som supplement
Almindelig mad og sondemad som supplement
Enten færdigproduceret eller hjemmelavet
Sondemad,
Enten færdigproduceret eller hjemmelavet og almindelig mad som supplement, hvis dit barn fortsat kan spise lidt og lægen vurderer, at det er sikkert
Sondemad alene
Enten færdigproduceret eller hjemmelavet, eller en blanding af de to muligheder