Hvad er en sonde egentlig?
En sonde er en tynd slange, som løber ned til mavesækken gennem næsen eller gennem et lille hul i huden på maven. Sondemaden gives gennem denne tynde slange og skal sikre, at dit barn får tilstrækkeligt mad og drikke. Man kan fx forestille sig, at slangen gennem huden i maven fungerer som en navlestreng, som dit barn får mad og drikke igennem.
Hvad er sondemad egentligt?
Sondemad, også kaldet sondeernæring, er en flydende ernæring med et næringsindhold, der svarer til det, et barn ellers ville få fra almindelig, varieret kost. De fleste typer sondemad er ernæringsmæssigt fuldgyldige, og indeholder således næringsstoffer i mængder tilpasset børn eller voksnes næringsbehov brug for. Sondemaden kan gives ved hjælp af en sondepumpe, en ernæringssprøjte eller via et hængestativ. Læs mere her om det nødvendige udstyr.
Der findes mange sondemadsprodukter, fx både med lavt eller højt energiindhold, og med eller uden fibre. Sondemaden vælges af lægen eller diætisten bl.a. ud fra dit barns vægt, højde, aktivitetsniveau og sygdomstilstand.
Sondemadsprodukter betegnes som fødevarer til særlige medicinske formål og skal altid anvendes i samråd med en læge.
HVILKEN SONDE SKAL MIT BARN HAVE?
Sundhedspersonalet vil anbefale den sonde, der passer bedst til barnet og jeres situation. Helt overordnet kan man inddele sonder i to hovedgrupper.
- En nasogastrisk sonde, også kaldet nasalsonde, som føres gennem næsen og ned til maven
- En gastrostomi-sonde, også kaldet en mavesonde, som føres direkte ind i maven
Før sondeemaden kan igangsættes, skal sonden placeres i barnets næse eller mave. Måden sonden placeres på afhænger af, hvilken sonde sundhedspersonalet vælger, og hvilke procedurer hospitalet har. En gastrostomisonde, også kaldet PEG/PEJ, er mindre synlig end en nasalsonde, men kræver til gengæld et kirurgisk indgreb, når den skal lægges. Nasalsonden kræver ikke kirurgisk indgreb, men er mere synlig end gastrostomisonden. Der er dermed også en større risiko for, at barnet kan rive sonden ud.
Fra gastrostomisonde (PEG) til knapsonde
På et tidspunkt kan sundhedspersonalet anbefale at udskifte PEG-sonden til en udskiftningssonde (også kaldet G-sonde), eller såkaldt knapsonde. Denne lille ‘knap’ fungerer som en indgang til maven. Den har en meget kortere sonde, i forhold til PEG og G-sonde, og er placeret tæt på huden. Knapsonden lægges på samme måde som andre udskiftningssonder, gennem et eksisterende stoma og holdes på plads med en lille ballon med vand i på indersiden af maven. Denne knapsonde foretrækkes ofte af sundhedspersonalet og forældre, da løsningen er mere praktisk til børn.
SÅDAN ANLÆGGES EN MAVESONDE
Mavesonden findes som en PEG-sonde, der kan kombineres med eller uden en PEJ-sonde. Begge typer anlægges i helbedøvelse på hospitalets operationsstue. Dette kan gøres på to måder.
- Endoskopi: Gastrostomisonden kan indføres ved hjælp af et endoskop. Dette kaldes en perkutan-endoskopisk gastrostomi (PEG). Et endoskop er en lang, smal slange med et kamera og lys for enden af slangen. Den indføres gennem munden og halsen ned i maven. Kirurgen bruger endoskopet til at føre ernæringssonden ned i maven og sikre, at den er rigtigt placeret. Herefter ved kirurgen, hvor den lille åbning i maveskinnet skal lægges, så sonden kan føres ud igennem maven.
- Kirurgisk: Sonden kan også placeres kirurgisk. Kirurgen laver en åbning i maven og placerer ernæringssonden i maven gennem huden. Mavesækken sys derefter sammen omkring sonden. Denne procedure kan variere imellem de forskellige hospitaler. Spørg din læge, hvordan dette gøres på din barns hospital.
-
Lægen vil mødes med jer for at tale om operationen og forklare, hvad der skal ske, og I vil blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring i forhold til operationen. Anæstesilægen vil forklare jer om processen for helbedøvelsen. Måske skal der også tages blodprøver for at kontrollere, at barnet er rask nok til operationen. I vil blive informeret om, hvor længe lægen forventer, at I skal være på hospitalet, samt planen for opstart med sondemad efter operationen.
-
Efter opvågning fra helbedøvelsen, vil barnet blive kørt tilbage til afdelingen. Barnet kan føle sig omtumlet og døsig og have brug for et drop 1-2 dage efter operationen. Det kan dog også være, at I kan forlade hospitalet efter få timer. Bed sundhedspersonalet om at forklare jer, hvor længe I forventes at skulle blive på hospitalet.
-
Når sundhedspersonalet er tilfredse med barnets tilstand efter operationen, kan sondemaden startes op. Dette kan allerede ske samme dag, sonden er anlagt, fra 1 time efter, dog helst efter 6-8 timer, op til 3 dage efter operationen. I udskrives, når I er kommet godt igang med sondemaden, og det har vist sig, at jeres barn kan tåle den. Dette tager normalt 3-5 dage, men kan tage længere tid, afhængigt af jeres situation og hvor trygge I er i forhold til proceduren omkring den nye sondemad.
IBEN FIK SIN SONDE EN FREDAG
Iben fik anlagt sin sonde en fredag, og med hjælp fra diætist og sygeplejersker kom Iben og hendes forældre godt i gang med de nye madvaner og var hjemme igen på den anden side af weekenden.
“Det er jo faktisk ikke så kompliceret”, fortæller Ibens mor, mens hun beskriver den daglige rutine med Ibens sondemåltider.