• Dessert
  • Kræft

Cheesecake med jordbær

Forberedelsestid:
30-40 min.

Antal:
ca.
10 stykker à 135 g

Energifordeling pr. portion (135 g):
Energi 548,1 kcal. (10217 kJ), Protein 6,35 g, Kulhydrat 45,3 g, Fedt 38 g

Bedøm denne opskrift
0 anmeldelser
Del denne opskrift

Ingredienser:

250 g Digestive kiks

125 g smør

200 g Philadelphia smøreost (original)

1 stang vanille (kornene)

¼ dl citronsaft

150 g sukker

100 g jordbærmarmelade

3 ¾ dl piskefløde

1 fl. Nutridrink Compact Protein (jordbær)

3 blade husblas

 

Tilberedning:

Kiksebund:

  1. Kiksene puttes i en frysepose, hvorefter luften lukkes ud, og en knude bindes på posen. Posen lægges på et skærebræt. En kagerulle rulles over posen, så kiksene knuses, indtil indholdet er fint i konsistensen. 
  2. Smørret smeltes i en gryde, og de knuste kiks røres i smørret. Blandingen hældes i bunden af en kageform på ca. 25-30 cm og trykkes flad med fingrene. Formen stilles i køleskabet, mens fyldet laves.

 

Cheesecake-Fyld: 

  1. Først lægges husblas i blød i koldt vand i ca. 5 minutter. 
  2. Osten hældes i en skål og moses med en gaffel. 
  3. Vanillekorn, sukker og citronsaft blandes i ostemassen. 
  4. Marmeladen sigtes igennem en si, så bærrene sorteres fra. 
  5. Fløden piskes til flødeskum. Husblassen smeltes over vandbad med kogende vand. Nogle spiseskefulde flødeskum hældes i den smeltede husblas. I starten bliver blandingen flydende, men tilføj blot flere skefulde indtil al piskefløden er udrørt med husblassen.
  6. Piskefløden vendes nu sammen med ostemassen og bredes ud over kagebunden.
  7. Stilles i køleskab et par timer, så kagen kan sætte sig inden servering.