- Aftensmad
- Frokost
Estragonkylling med Fortini Multi Fibre
Snak altid med din sundhedsfaglige kontaktperson, hvis du anvender produktet som en del af en opskrift, da opvarmning/frysning kan ændre produktets næringsindhold.
Ingredienser til 2 portioner
- 2 portioner ris (valgfri variant)
- Kyllingebryst (1 stor eller 2 mindre)
- 1 spsk. smør eller flydende fedtstof
- 1½ spsk. dijonsennep
- 1 dl piskefløde
- 1 spsk. koncentreret kalvefond
- 1 spsk. soya
- ½ tsk. sambal oelek
- 1 tsk. tørret estragon eller friskhakket estragon
- 1 flaske Fortini Multi Fibre Neutral
- 1 spsk. maizena
- Salt, sort peber
- Evt. hakket bredbladet persille til servering
Sådan gør du
- Kog ris i henhold til anvisningen på pakken.
- Skær kyllingebryst i små stykker. Steg kyllingestykkerne i nogle minutter på hver side til de er gyldenbrune. Smag til med salt og peber. Tilsæt dijonsennep og steg i nogle minutter mere.
- Hæld piskefløde, kalvefond, soya, sambal oelek og estragon i en stegepande. Lad det småkoge i 5 minutter ved svag varme. Tilsæt Fortini Multi Fibre Neutral og maizena og lad det simre ved svag varme i yderligere 2 minutter til det tykner. Tilsæt herefter de stegte kyllingestykker.
- Servér kyllingegryden med ris og salat.
Tips! I stedet for ris: kog frisk tagliatelle og bland med estragonkylling og revet parmesan.
Fortini er fødevarer til særlige medicinske formål. Skal anvendes under lægelig overvågning.
Bedøm denne opskrift
0 anmeldelser