Maden vi spiser

Vores krop har behov for energi til at vokse og fungere. Denne energi får vi fra mad og drikke via de energigivende næringsstoffer kulhydrater, fedt og til en vis grad fibre. Vi får også energi fra protein, men fordi protein er vigtige byggesten for vores krop, ønsker vi egentlig ikke at det protein vi får fra mad og drikke, skal bruges til energi.

Det er først hvis vi indtager for lidt energi fra kulhydrater og fedt, at kroppen vil begynde at benytte energi fra protein. Enten fra det protein vi får fra det vi spiser og drikker, eller fra proteiner i vores krop, altså muskelmassen. Dette er ikke optimalt, især ikke for dig der har PKU, for hvis kroppen begynder at nedbryde sit eget protein, vil der frigøres mere fenylalanin i blodet.

Energibehov afhænger af vægt, muskelmasse og aktivitetsniveau. En større muskelmasse og højere vægt og aktivitetsniveau giver et højere energibehov og vice versa. Børn der vokser, har et større energibehov i forhold til legemsvægten end voksne som er færdige med at vokse. Efterhånden som vi bliver ældre, har energibehovet en tendens til at falde, fordi man med alderen har en tendens til at bevæge sig mindre, og som et resultat af dette reduceres også muskelmassen.

Hvis en fuldt udvokset person spiser mad svarende til energibehovet, vil vægten holde sig stabil og er i det vi kalder for energibalance. Hvis vi spiser mere end energibehovet, vil vi over tid gå op i vægt, og dette kaldes for positiv energibalance. På samme måde gælder at hvis energiindtagelsen over tid er lavere end energiforbruget, vil vægten gå ned, og vi er i negativ energibalance.

Der findes flere avancerede formler der kan udregne dit energibehov, men for de fleste er det tilstrækkeligt at benytte tommelfingerreglen om at en fuldt udvokset person har behov for ca. 30-40 kcal pr. kilo legemsvægt pr. dag. Det betyder at en mand på 80 kilo har behov for omkring 2.400-3.200 kcal pr. dag for at være i energibalance.

Alle proteiner er sat sammen af enheder som kaldes aminosyrer, og de hænger sammen som perler på en snor. Hvert protein har sin egen helt specielle sammensætning af aminosyrer, på samme måde som de forskellige ord er sat sammen af forskellige bogstaver i alfabetet.
I naturen findes der ca. 100 forskellige aminosyrer, men kun 20 af disse indgår i maden og i vores krop. Otte af disse er det vi kalder for essentielle (ni for spædbørn). Det betyder at kroppen ikke selv kan danne dem, og at vi derfor er nødt til at få dem gennem det vi spiser og drikker.
En af disse essentielle aminosyrer hedder fenylalanin, og det er netop denne aminosyre, eller evnen til at håndtere denne aminosyre, der adskiller dig der har PKU, fra andre som ikke har PKU. For at forstå årsagen til dette kan det være nyttigt at vide lidt mere om fordøjelse og nedbrydning af proteiner.

Fordøjelse og transport af aminosyrer

Allerede når vi får mad og drikke ind i munden, begynder nedbrydningen af næringsstofferne i maden. Maden bevæger sig fra munden via spiserøret ned i mavesækken og videre ud i tyndtarmen. I tyndtarmen opsuges hovedparten af næringsstofferne før tarmindholdet bevæger sig videre til tyktarmen hvor meget af væsken og fibrene bliver opsuget.
Fordøjelsen af proteiner starter i mavesækken hvor der er et surt miljø som bidrager til at proteinet begynder at blive nedbrudt. Her udskilles der også et enzym som hedder pepsin, og dette enzym begynder at ”klippe” de lange kæder af aminosyrer op til peptider (kortere kæder af aminosyrer).

Peptiderne passerer videre ud i tyndtarmen hvor de ved hjælp af fordøjelsesenzymer bliver nedbrudt til frie aminosyrer samt nogle dipeptider (to aminosyrer som hænger sammen) og tripeptider (tre aminosyrer som hænger sammen). Disse bliver opsuget i tarmen og ført over i blodet, og de transporteres via blodet til leveren som styrer hvad der videre sker, blandt andet ved at nogle aminosyrer omdannes til andre aminosyrer alt efter hvad der er behov for i kroppen. Derefter sendes aminosyrerne ud i blodbanen og transporteres til kroppens forskellige celler hvor de optages og bruges i produktionen af nye proteiner.

Hos dig der har PKU, vil proteinerne blive fordøjet, opsuget i blodet og transporteret over i leveren som hos alle andre. Men så opstår der et problem med aminosyren fenylalanin.
Hos dem der ikke har PKU, vil noget fenylalanin blive brugt til at bygge forskellige proteiner med, mens overskuddet vil blive omdannet til aminosyren tyrosin af enzymet fenylalaninhydroksylase (PAH).

Hos dig der har PKU, har dette enzymet helt eller delvist mistet sin virkning. Det gør at overskuddet af fenylalanin ikke bliver omdannet til tyrosin som hos andre. Resultatet er at der bliver en høj koncentration af fenylalanin i blodet, og dette kan virke som gift for hjernen.

Derfor er det meget vigtigt at du der har PKU, ikke indtager for meget fenylalanin via mad og drikke. Men fenylalanin er en essentiel aminosyre også for dig, så noget fenylalanin skal du have. Du må bare ikke få for meget.
Hvor meget fenylalanin lige netop du har behov for og kan tåle, vil du få hjælp til at finde ud af på sygehuset med hjælp fra din kliniske diætist. Målet er at niveauet af fenylalanin i blodet holdes på et passende niveau. Dette gøres ved at begrænse indtagelsen af protein fra almindelig mad fordi der er fenylalanin i al mad der indeholder protein. Resten af proteinbehovet dækkes af en proteinerstatning som har et lavt indhold af eller er helt uden fenylalanin. Denne proteinerstatning indeholder som oftest også vitaminer og mineraler og skal tages flere gange om dagen.

Hvis du har en anden medfødt metabolisk sygdom, er det et andet enzym der helt eller delvist har mistet sin virkning. Så vil din proteinerstatning være uden den/de aminosyrer som er skadelige for dig.

Kulhydrater der kun består af ét sukkermolekyle, kaldes for monosakkarider, kulhydrater der har to sukkermolekyler, kaldes for disakkarider, og kulhydrater med flere sukkermolekyler hedder polysakkarider.
Ramme: Forskellige typer kulhydrater

•Monosakkarider: Glukose (druesukker), Fruktose (frugtsukker), Galaktose
•Disakkarider: Laktose (mælkesukker), Sakkarose (rørsukker), Maltose, (maltsukker)
•Polysakkarider: Stivelse, Glykogen, Fibre
Den største kilde til kulhydrater til dig der har PKU, er frugt, grøntsager, kartofler og sikkert også en del søde sager?

Hurtige og langsomme kulhydrater

Når du spiser kulhydratholdig mad som for eksempel en skive brød, bliver kulhydraterne i maden nedbrudt til enkelte sukkermolekyler i tarmen. Herfra bliver sukkeret transporteret over i blodet, hvilket dermed fører til at blodsukkeret stiger. Når blodsukkeret øges, udskiller din bugspytkirtel insulin. Insulin er et hormon der har mange opgaver i kroppen. En af dem er at sørge for at sukkeret i blodet bliver transporteret ind i kroppens celler hvor det kan bruges til energi eller lagres som fedt.

Nogle typer kulhydrater får blodsukkeret til at stige hurtigt og meget. Hvis du for eksempel drikker en sodavand eller spiser en bolle, vil dit blodsukker stige ret så hurtigt. Spiser du derimod groft knækbrød eller grøntsager, vil blodsukkeret følge en jævnere kurve. Kulhydrater som giver et højt blodsukker, kaldes ofte for hurtige kulhydrater, mens kulhydrater som ikke giver en lige så hurtig/stor blodsukkerstigning, kaldes for langsomme kulhydrater.

Mad der indeholder langsomme kulhydrater, er ofte også en god kilde til vitaminer og mineraler. En anden fordel ved at vælge langsomme kulhydrater frem for hurtige er at blodsukkeret vil holde sig mere stabilt. Dette er godt fordi et stabilt blodsukkerniveau vil give dig mere overskud, bedre humør, bedre koncentration og bedre præstationer for eksempel i skolen. Fibre er det vi kalder for langsomme kulhydrater. Fibre er vigtige for fordøjelsen og giver et stabilt blodsukker fordi de er det vi kalder for langsomme kulhydrater. Fibre får dig også til at føle dig veltilpas og mæt.

Vi har behov for fedt fordi:
• Fedt er en vigtig energikilde
• Fedt transporterer fedtopløselige vitaminer rundt i kroppen
• Fedt lægger en beskyttende polstring rundt om kroppens indre organer
• Fedt tilfører kroppen essentielle fedtsyrer

Fedt fungerer også som en bærer af smag og aroma og gør maden velsmagende.
Mættet fedt får vi mest af fra madvarer der kommer fra dyreriget, altså kød og mejeriprodukter. Mættet fedt bliver hårdt ved køleskabstemperatur. Et eksempel er smør som indeholder meget mættet fedt, og som derfor er hårdt når vi tager det ud af køleskabet. Margarine og olier som indeholder mere umættet fedt, vil derimod have en blødere konsistens ved køleskabstemperatur. Vælger du smør frem for margarine, er dette antagelig den største kilde til mættet fedt hvis du har PKU, fordi du ikke spiser særlig meget kød og kun få mejeriprodukter.

Umættet fedt får vi fra fisk, olier, plantemargarine, nødder, frø, avokado og oliven. Nogle af de umættede fedtsyrer kaldes for essentielle fordi vi er helt afhængige af dem, men kroppen kan ikke selv danne dem. Derfor må vi få dem via maden. Disse fedtsyrer er nødvendige for at kroppen kan udvikle sig og fungere som den skal. Essentielle fedtsyrer er vigtige for immunforsvar, hud, skelet, muskler og hjerne. Der findes to typer essentielle fedtsyrer: Omega-6- og omega-3-fedtsyrer.

Omega-3 er en samlebetegnelse for en gruppe essentielle fedtsyrer hvor de to omega-3-fedtsyrer EPA og DHA har vist sig at have særligt positive sundhedseffekter. Disse fedtsyrer er vigtige for både hjerte, hjerne og blodkar. De bedste kilder til denne type omega-3 er fisk, tran og omega-3 tilskud. Der er også noget omega-3 i rapsolie, hørfrøolie og valnødder, men denne type omega-3 har ikke lige så stor effekt på sundheden som EPA og DHA.
De fleste indtager tilstrækkelige mængder omega-6-fedtsyrer, også de der har PKU. Omega-6 får vi blandt andet fra planteolier og margarine.

Hvis kosten er fattig på et vitamin eller mineral, kan vi blive syge og få mangelsygdomme. Har du PKU, får du ikke alle de vitaminer og mineraler du har behov for, via maden. Men du får dem fra en proteinerstatning som også giver dig de aminosyrer du har behov for.
Vitaminer inddeles i fedtopløselige og vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige kan lagres i kroppen og kan derfor tilføres sjældnere end de vandopløselige vitaminer som ikke kan lagres i kroppen på samme måde.

Fedtopløselige vitaminer: A, D, E, K

Vandopløselige vitaminer: C- og forskellige B-vitaminer

Kort om de forskellige vitaminer

Vitamin A har flere vigtige opgaver i kroppen. For at vi skal kunne se i mørke, skal vi have vitamin A i øjet. Vitamin A er også nødvendigt for regulering af vores gener og kontrollerer hvordan vores arvemasse bruges til at producere vigtige proteiner. Vitaminet er derfor vigtigt for vores vækst, celleudvikling, fosterudvikling og immunforsvar. Vitamin A-mangel er ikke et problem her til lands, men i fattige områder af verden er denne mangelsygdom en vigtig årsag til blindhed og nedsat syn blandt børn under fem år. Mangel kan også give ekstremt tør hud og dårligere immunforsvar med øget risiko for infektioner.

Vitamin B er en stor gruppe af 8 forskellige vitaminer som alle har forskellige opgaver. Flere af dem sørger for at vores forbrænding fungerer. Selvom de ikke giver energi i sig selv, sørger de for at vi kan udnytte energien fra maden. B-vitaminerne indgår i vigtige enzymer i stofskiftet.

Folat og vitamin B12 sørger for at vores røde blodlegemer er sunde og normale. Hvis kosten indeholder for lidt af disse to vitaminer, kan man få blodmangel (anæmi). Folat er også nødvendigt for en normal fosterudvikling.

Vitamin B12 er vigtigt for vores nerver og en normal transmission af nerveimpulserne.

Vitamin C (askorbinsyre) er en vigtig antioxidant. Dette vitamin bidrager til opbygning og vedligeholdelse af bindevævet i kroppen og øger optaget af ikke-hæmjern i tarmen. En almindelig varieret kost med masser af frugt, grøntsager og kartofler vil som regel dække behovet.

Vitamin D er et vitamin om vinteren, hvor vi skal have det via maden eller som tilskud. Men om sommeren kan vi selv danne vitamin D i vores hud ved påvirkning af sollys. Vitaminet sikrer at der bliver optaget nok kalcium i tarmen.

Vitamin E er en antioxidant som sørger for at fedtet i kroppen ikke ”bliver harsk” (oxiderer). Alle kroppens celler har en cellevæg, en såkaldt cellemembran. Denne membran består af flerumættede fedtsyrer. For at cellerne skal holde sig hele, raske og bløde, skal fedtsyrerne være ubeskadigede. Vitamin E sidder i cellemembranen sammen med fedtsyrerne og beskytter dem.
Madvarer med umættede fedtsyrer, for eksempel planteolier, tran, nødder og også fed fisk, er en god kilde til vitamin E.

Vitamin K sørger for at vores blod kan koagulere hvis vi får et sår, og det sørger for at vores skelet er stærkt. Vitamin K er nødvendigt for at kroppen kan danne proteiner der kan binde kalcium. De der ikke indtager nok vitamin K, har et sprødere skelet og brækker lettere knoglerne. De bedste kilder til vitamin K er grønne bladgrøntsager og lever.

Mineraler og sporstoffer

Mineraler og sporstoffer er livsvigtige uorganiske stoffer. Mineraler er makromineraler som vi har behov for i større mængder – mellem 100 mg og 1 gram daglig. Sporstoffer er mikromineraler hvor vi bare har behov for nogle få mikrogram til nogle få milligram (mg) pr. dag.
• Mineraler: kalcium, fosfor, kalium, natrium, magnesium, klor og svovl
• Sporstoffer: jern, zink, selen, mangan, jod, molybdæn, kobolt, kobber, fluor, krom, kisel og nikkel