Symptomer på mælkeallergi hos babyer og børn
Symptomer på mælkeallergi kan variere meget mellem forskellige børn, hvilket nogle gange kan medføre, at det tager tid, før den rigtige diagnose stilles.
Hvornår opstår symptomer ved mælkeallergi?
Mælkeallergi indebærer, at kroppens immunsystem reagerer på proteinerne i mælk. Mælkeallergi er en af de mest almindelige allergier hos små børn og kan forårsage en række forskellige symptomer, såsom allergiske udslæt fra huden, maven og luftvejene. Nogle af symptomerne kan være almindelige og forbigående, men hos børn med mælkeallergi er symptomerne vedvarende og kan forværres over tid. Det er heller ikke usædvanligt, at en allergisk baby har flere af symptomerne samtidig.
Man plejer at opdele mælkeallergi symptomerne i hurtige allergiske symptomer og langsomme allergiske symptomer:
- Hurtige allergiske symptomer viser sig hurtigt efter, at mælkeprotein er indtaget; det kan være efter blot nogle få minutter til to timer efter indtagelse. Hurtige allergiske symptomer kan være hudrødme, hurtige opkastninger, mavesmerter, udslæt, diarré eller akut/svær allergisk overfølsomhedsreaktion.
- Langsomme allergiske symptomer opstår efter flere timer til dage efter, at mælkeprotein er indtaget, hvilket kan gøre det svært at forbinde symptomer med årsag. Langsomme allergiske symptomer kan eksempelvis være mavesmerter, reflux, forstoppelse, hoste, astma og eksem.
Mistænker du allergi?
Vedvarende eksem
Konstant opkastning
Uendelige tårer
Mulige allergiske udslæt, symptomer og tegn på mælkeallergi hos børn
Nedenfor ses en liste af forskellige symptomer, der kan forekomme ved mælkeallergi. Nogle er mere almindelige end andre, og mange af symptomerne på listen kan i perioder også forekomme hos raske børn og spædbørn.
Det er også vigtigt at huske, at symptomer, der forekommer ved mælkeallergi, kan sammenfalde med symptomer på andre allergier og tilstande. Dette vil sige, at selvom dit barn har flere af de symptomer, der findes på listen, behøver det ikke at betyde, at barnet har mælkeallergi. Brug gerne vores symptomtjekker til at samle relevant information om dit barns symptomer, som du kan tage med til din sundhedsfaglige kontaktperson.
Symptomguide
SYMPTOMER/ALLERGISKE UDSLÆT FRA HUDEN
-
Nældefæber / hududslæt
-
Eksem er en inflammation i huden, der fører til sprukken, rød, væskende eller tør og ofte kløende hud. Eksem kan være ikke-allergisk eller allergisk. Atopisk eller allergisk eksem kan udløses af en allergisk reaktion, f.eks. mod visse fødevarer. Hos lægen kan du få råd om, hvordan du skal behandle dit barns eksem, og om der er grund til at udelukke bestemte fødevarer.
-
Hævelser i ansigtet skyldes, at væske ophobes under huden og kan være tegn på en allergisk reaktion. Ved en allergisk reaktion forekommer hævelserne næsten altid samtidig med kløe og irritation i huden. Selvom denne type hævelse er mest almindelig i ansigtet, kan den også forekomme andre steder på kroppen.
SYMPTOMER/ALLERGISKE UDSLÆT FRA LUFTVEJENE
-
Hvæsende eller pibende vejrtrækning hos barnet skyldes ofte forkølelse. Hvis åndedrætsbesværet varer i længere tid eller forekommer ofte, skal du kontakte lægen/børnelægen, da længerevarende åndedrætsbesvær kan være tegn på astma. I visse tilfælde kan fødevareallergi give symptomer fra luftvejene. Eftersom denne type fødevareallergi kan medføre alvorlige reaktioner, bør børn med fødevareallergi og vejrtrækningsproblemer altid undersøges af en læge.
-
Nys hos mindre børn skyldes ofte en virusinfektion, men kan også være symtom på allergi. Tag kontakt til din sundhedsplejerske eller læge hvis barnet nyser og samtidig virker til at have problemer med luftvejene.
SYMPTOMER/ALLERGISKE UDSLÆT FRA MAVEN
-
Hård mave / Forstoppelse
-
Blod i afføring
-
Diarré
-
Oppustet mave kan give barnet mavekneb. Det kan også give barnet en følelse af utilpashed/mæthed med mindsket appetit til følge. Oppustet mave er almindelig hos børn, der bliver ammet eller får flaske, og som spiser hurtigt. Hvis oppustethed forekommer samtidig med dårlig vægtøgning, opkastninger, diarré og blodige eller mørke afføringer, kan det være tegn på sygdom hos barnet.
-
Opkastninger og gylp er almindelige hos små børn og går som oftest over, når barnet begynder at sidde eller stå. Hvis barnet selv i hvile har gentagne opkastninger, hoste eller andre former for luftvejsbesvær, græder utrøsteligt, har dårlig vejrtrækning og bøvser meget, kan dette være tegn på sygdom. Maveindholdet kan ved opstød eller opkastninger give en brændende fornemmelse i spiserøret eller svælget og kan på sigt føre til, at slimhinden i spiserøret bliver irriteret. Barnet kan i de tilfælde f.eks. afvise maden eller spænde ryggen eller hele kroppen i en bue. Hvis dette sker, mens du giver barnet mad, eller hvis dit barn ikke vokser, som det skal, bør du kontakte barnets læge.
-
Små børn skriger engang imellem, specielt i de første levemåneder. At skrige er det lille barns måde at få opmærksomhed på, når det f.eks. er sultent eller har brug for kropskontakt. Et barn kan virke ‘utilfreds’, selv når du giver det mad eller forsøger at berolige det, og det er almindeligt, at små børn har en skrigeperiode om aftenen umiddelbart inden nattesøvnen. Ved 3-4-måneders alderen aftager skrigeperioderne oftest. Hvis gråden kommer på samme tid hver dag, og hvis dit barn ellers i løbet af dagen er glad og veltilfreds, vokser og tager på i vægt, er der ingen grund til uro. Børn med vedvarende kolik/skrigeperioder, som ikke tager på i vægt, som har større opkastninger flere gange om dagen, eller som har andre spiseproblemer, bør undersøges af en læge. Vedvarende og utrøstelig gråd og utilfredshed kan nogle gange være tegn på overfølsomhed over for visse fødevarer.
ØVRIGE SYMPTOMER
-
Kontakt lægen, hvis dit barn har længerevarende søvnproblemer med urolig søvn både om dagen og om natten, og hvis den forstyrrede søvn er kombineret med andre symptomer, der gør barnet uroligt, skrigende, udmattet og utilfreds også i barnets vågne perioder. Barnet kan have brug for hjælp til at komme ind i en velfungerende søvn- og vågenhedsrytme. Svære langvarige søvnforstyrrelser kan være tegn på sygdom hos barnet.
-
Det er helt almindeligt og i langt de fleste tilfælde helt normalt, at barnet sveder om natten. Det er vigtigt at skelne nattesved, der har medicinske årsager, fra de tilfælde, der skyldes, at der er for varmt i rummet, eller at barnets sengetøj er for varmt. Spørg din sundhedsplejerske eller læge til råds, hvis du oplever, at dit barn sveder så meget, at det har ubehag af det og ofte vågner pga. fugtigt nattøj eller fugtigt sengetøj.
-
Barnets vægt og højde kontrolleres regelmæssigt, specielt i løbet af det første år. Barnets vækst følges derefter under hele opvæksten og dokumenteres på en vækstkurve. Hvis barnet ikke vokser eller stiger i vægt som forventet, bør det undersøges af en læge. Afvigelser fra vækstkurven kan skyldes sygdom, som gør, at barnet ikke får den næring, det har brug for, eller ikke kan optage næringen.
Læs mere om almindelige symptomer - uddybende artikler til forældre
-
Nældefæber hos børn – Kan det være tegn på mælkeallergi?
Nældefæber er hævede, intenst kløende hududslæt, ofte omgivet af rødme eller rødflammet hud. Udslættene kan variere i størrelse – fra små...
Læs artiklen -
Diarré hos børn – Hvornår skal du være opmærksom?
Løs afføring, diarre eller tynd mave er almindeligt hos babyer, især i det første leveår. Mange forældre oplever også hyppig...
Læs artiklen -
Børn og forstoppelse – Kan hård mave være et tegn på mælkeallergi?
Børn med forstoppelse er en hyppig udfordring, som mange forældre står overfor. Forstoppelse hos børn kan vise sig som hård...
Læs artiklen -
Blod i afføring hos børn – Hvornår skal du være opmærksom?
Blod i afføring hos spædbørn kan være bekymrende for forældre. Blod i afføring eller mørk afføring kan skyldes flere ting...
Læs artiklen
Behandling af mælkeallergi
Behandlingen ved mælkeproteinallergi går ud på at fjerne mælk fra barnets kost og sigter mod at give symptomfrihed.
Udforsk behandlingsmulighederNutricia støtter WHOs anbefaling om, at brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Nutricias ernæringsprodukter til børn er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge under hensyntagen til den øvrige ernæring, herunder amning.