Beslutningen om sondemad
Sundhedspersonalet har anbefalet sondemad til dig eller til én af dine nærmeste. Måske har du på hospitalet haft tid til at overveje, om sondemad kunne være en løsning for dig. Eller måske er beslutningen om at begynde på sondemad taget meget hurtigt. Uanset er det naturligt at føle sig bekymret eller overvældet, når du først står over for et liv med sondemad.
Nutricias produkter til sondeernæring er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.
Vi er her for at hjælpe
Som med alt andet nyt kan opstart med sondemad virke overvældende i begyndelsen. I den første tid kan du have mange spørgsmål om, hvordan sondemad vil påvirke dit helbred og alle andre aspekter af dit liv. Er det sikkert? Hvordan ser det ud? Vil du kunne klare det selv derhjemme? Hvordan kan jeg få støtte undervejs?
Optimal støtte og rådgivning kan hjælpe dig til at få den information og tryghed, som du har brug for, for at forstå og acceptere beslutningen om opstart med sondemad. Vi vil hjælpe dig med at gøre netop det.
Hvorfor sondemad?
Sondemad kan anbefales til mange forskellige mennesker med forskellige sygdomme og omstændigheder.
Læs mereHvad er sondemad?
Sondemad, også kaldet sondeernæring, er en måde at give kroppen den næring, den har brug for. Sondemad er flydende næring, som tilføres kroppen gennem en sonde.
Læs mereFordele ved sondemad?
Sundhedspersonalet har anbefalet sondemad til dig eller din pårørende, fordi det vil hjælpe med at give kroppen de næringsstoffer, som den har brug for, men som den ikke får på nuværende tidspunkt. Uden den rette næring er der risiko for:
- Mindre energi og styrke:
At få færre kalorier (energi) og mindre protein end kroppen har brug for kan føre til træthed, hvilket kan påvirke stort set alt, hvad du laver – fra indkøb og madlavning til arbejde og fritidsinteresser. På lang sigt kan du også risikere at miste både muskelmasse og fysisk styrke.
- Uplanlagt vægttab:
At få færre kalorier end kroppen har brug for fører til vægttab, hvilket kan gøre personer med sygdom mere sårbare over for dårlig sundhedstilstand og nedsat respons på behandling.
- Svækket immunforsvar:
Tarmen er en del af dit immunforsvar. Dårlig ernæringstilstand kan derfor føre til et svækket immunsystem.
Fordelene ved sondemad er mindre risiko for overnævnte risici. Ved dagligt at tilføre alle de nødvendige næringsstoffer kan sondemad medvirke til øget energi og styrke, forebygge vægttab og støtte immunforsvaret. For mange mennesker er sondemad den eneste mulighed for at holde sig i live.
Selvom det tager tid at vende sig til et nyt liv med sondemad, så vil din krop nu få alle de næringsstoffer, den behøver for at støtte din sundhed og velvære. Det kan også fjerne noget af det pres, der kan opstå ved at forsøge at spise sin mad gennem munden samt bekymringerne om, hvorvidt du eller din pårørende spiser nok dagligt.
-
Videnskaben inden for fødevarer og fødevareteknologi, ernæring og medicin har dannet grundlag for sondemad som en anerkendt måde til at genetablere eller bevare en sund ernæringstilstand hos kronisk eller kritiske syge patienter.1
Af og til vil nogle mennesker opleve udfordringer, når de skal vænne sig til sondemad. Selvom det er vigtigt at kende til potentielle problemer i forbindelse med sondemad, er det også vigtigt at huske på, at disse problemer i høj grad kan forudsiges og forebygges.2
Det sundhedsfaglige personale vil hjælpe dig til at lære at forebygge og håndtere mulige problemer i forbindelse med sondemad med undervisning i:
- Pasning af sonde
- Vedligeholdelse af udstyr
- Optimering af, hvordan du følger din plan for sondemad
- Hvor du kan få hjælp og vejledning
Selv når du kommer hjem, vil du aldrig blive ladt alene for selv at løse dine problemer med sondeernæring. Du vil få information om, hvor du skal henvende dig for at få hjælp fra kommunen, herunder din kommunale sygeplejerske eller diætist.
- Chernoff R. An overview of tube feeding: from ancient times to the future. Nutrition Clin Pract 2006;21:408–410.
- Payne-James J (2001). Chapter 19: Complications of enteral nutrition. In: Payne-James J (ed). Artificial Nutrition Support in Clinical Practice, 2nd edition. Cambridge: Cambridge University Press, pp. 335-345.
-
Det sker, at der kan opstå udfordringer med sonden. Første gang du oplever det ske, vil du måske føle dig bekymret og forvirret over, hvad du skal gøre. Dette er en helt naturlig følelse, men du vil finde ud af, at du med tid og erfaring lærer at løse de fleste udfordringer med sonden selv.
Selvom regelmæssig vedligehold og pleje nedsætter risikoen for problemer med sonden, kan du alligevel komme ud for forskellige udfordringer:
- Sonden bliver blokeret
- Sonden falder ud
- Utæthed eller væske rundt om sonden
- Ubehag ved indgivelse af sondemad
- Infektion eller irritation af huden omkring sonden
Kontakt din sundhedsfaglige kontaktperson, hvis du oplever problemer med din sonde.
-
Når du begynder på sondemad, kan du opleve forskellige mavegener, indtil du og dit sundhedsfaglige personale har tilpasset rutinerne omkring sondemaden, så de netop passer til dig.
Sondemad kan have den samme effekt på din krop som enhver anden stor ændring i din kost, herunder:
- dårlig mave
- diarré
- forstoppelse
- luft og ondt i maven
Disse bivirkninger kan naturligvis være ubehagelige, men der er måder at minimere risikoen for dem, ved sammen med sundhedspersonalet at finde ud af, hvilken sondemad og hvilke håndterings- og indgivelsesmåder der fungerer for dig, så du får det fulde udbytte af sondemaden.
-
Du er ikke alene på din rejse med sondemad, Der er hjælp at hente blandt forskellige sundhedsfaglige personaler, støttegrupper og organisationer som kan lytte og rådgive – hvis nye bekymringer eller spørgsmål opstår henad vejen.
Når sundhedspersonalet anbefaler sondemad som en mulighed for dig eller din pårørende, er det naturligt at være bekymret i begyndelsen og sætte spørgsmål ved, om man vil være i stand til at klare det på egen hånd. Det tager tid at få den nødvendige erfaring, som giver tryghed ved at give sondemad til dig selv eller din pårørende. Det er naturligt at spekulere på, om du vil være i stand til at håndtere det og bekymre dig om, hvilken indflydelse det vil have på din hverdag.
At begynde på sondemad kan være livsforandrende og vil påvirke mange aspekter af dit liv, uanset om det er dig selv eller én af din pårørrende, som får sondemad. Dit sociale liv ændres måske. Den måde, du tilbringer tid med familie og venner, og dit arbejde kan ændre sig, når du får sondemad. At rejse, gå ud og at deltage i de aktiviteter, du holder af, kan virke uoverkommelige til at begynde med, men i takt med, at du vænner dig til de nye rutiner, vil du også være i stand til at overkomme de nye udfordringer.
På nuværende tidspunkt kan det måske være svært at tro på, men sondemad vil på et tidspunkt passe ind i din hverdag og dit liv. Men den rigtige støtte vil du finde tryghed omkring sondemaden og lære nye måder at leve livet fuldt ud.
-
Når du ved, at du eller en pårørende skal begynde på sondemad, kan du blive overvældet over al den information, du modtager, og af tanken om at skulle håndtere sondemad derhjemme. For at få det nødvendige overblik og overskud er det vigtigt at blive tryg ved situationen, få kontrol over hvilken påvirkning, det har på dit liv og vide, hvordan du træffer de rette beslutninger.
Det er vigtigt at stille din sundhedsfaglige kontaktperson de rigtige spørgsmål. Der kan være forskellige muligheder tilgængelige for dig, og du bør være med til at tage den beslutning, som passer bedst til dig og dine behov.De kan bl.a. være:
- Hvilken sonde og sondemad passer bedst til mig?
- Hvor hurtigt skal jeg have sondemaden og over hvor mange gange?
- Kan jeg spise og drikke ved siden af sondemaden?
- Hvor meget vand skal jeg have udover sondemaden om dagen?
- Kan al min medicin gives i sonden?
- Hvordan skal min sonde vedligeholdes og hvor tit skal den skiftes?
Inden du skal mødes med sundhedspersonalet, kan det være en god idé at skrive eventuelle spørgsmål ned, så du ikke glemmer nogen. Det kan også være en god idé at have en pårørende med – en ven eller et familiemedlem kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål, udtrykke din bekymring og huske på informationen.
Sundhedspersonalet kan hjælpe dig med at finde lokale støttenetværk og skabe kontakt med andre, som gennemgår det samme som dig, og som kan give dig gode råd.
Læs mere om sondemad
-
At begynde på sondemad i hjemmet
Når du og dit sundhedspersonale har besluttet, at sondemad er den bedste løsning for dig eller din pårørende, og du forstår fordelene, risici ved det samt procedurer herom og betydningen heraf, så vil næste skridt være at klargøring til opstart med sondemad.
Læs mere -
At leve med sondemad
At begynde på sondemad er en stor forandring, da den kan påvirke din hverdag, men med tiden og erfaringen vil du vænne dig til det at få sondemad.
Læs mere