Hvad er sondemad?

Sondemad, også kaldet sondeernæring, er en måde at give kroppen den næring, den har brug for. Sondemad er flydende næring, som tilføres kroppen gennem en sonde. Næringsindholdet i sondemad svarer til den næring, du ville få fra almindelig mad og fordøjes også på samme måde. Fuldgyldig sondemad indeholder alle de næringsstoffer, du har brug for dagligt, herunder kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer, mineraler, sporstoffer og vand.

Nutricias sondeernæring er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.

  • Alle mennesker har forskellige ernæringsmæssige behov. Den type sondemad du får er skræddersyet til dine behov og afhænger er en række forskellige faktorer såsom din vægt, højde, kliniske tilstand og dit køn og aktivitetsniveau samt dine hjemmeforhold, og om du stadig kan spise og drikke en vis mængde. Der findes en bred vifte af sondemadsprodukter, der dækker alle ernæringsmæssige behov, de indeholder fx:

    • lavt eller højt indhold af energi
    • lavt eller højt indhold af protein
    • kostfibre eller ikke
    • udvalgte produkter indeholder ikke allergener som fx mælkeproteiner eller næringsstoffer der kan give intolerance som fx laktose (mælkesukker)

    På hospitalet vil din ernæringsansvarlige sundhedsperson (fx diætisten) tale med dig om den bedste type sondemad til din situation, som vil sikre at du får den optimale næringssammensætning.

  • Sondemad kan gives vha. følgende sondetyper:

    Nasalsonder som anlægges gennem næsen via svælget ned i spiserøret til maven. Typerne af nasalsonder er:

    ·       Nasogastrisk sonde (NG)
    ·       Nasojejunal sonde (NJ)

    Mavesonder som anlægges gennem en kanal lavet i maven, hvor nogle mavesonder ender i maven og andre i tarmen. Typerne af mavesonder er

    ·       Gastrostomisonde fx Perkutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG)
    ·       Jejunostomisonde, fx Jejunal forlængelse af Perkutan Endoskopisk Gastrostomi (PEG-J)

    Sundhedspersonalet vil anbefale den sonde, der passer bedst til dig og til din situation.

     

    Gastrostomi- og jejunostomisonder er mindre synlige end NG og NJ-sonderne, men kræver et kirurgisk indgreb, når de skal anlægges, fordi der skal dannes en lille åbning ind til mavesækken kaldet et stoma. Nasalsonder kræver ikke et kirurgisk indgreb, men er mere synlige og det kan være ubehageligt i ganske kort tid at få dem anlagt.

    Sondetyper

    Sondetype Anlæggelses-metode Anvendelse
    Nasogastrisk sonde (NG) Gennem næse, spiserør og ned til maven Ved behov for sondeernæring i kort tid (4-6 uger)
    Nasojejunal sonde (NJ) Gennem næsen, spiserør, mave og ned i tyndtarmen Ved behov for sondeernæring i kort tid (6-8 uger), og det ikke tolereres at få mad ned i maven
    Gastrostomisonde (fx PEG) Direkte ind i maven gennem et lille hul i maven (stoma) Ved længerevarende behov for sondeernæring (over 6 uger)
    Jejunostomi sonde (fx PEG-J eller JEJ) Direkte ind i maven via en PEG og videre ned i tyndtarmen (PEG-J) Ved længerevarende behov for sondeernæring (over 6 uger), og det ikke tolereres at få mad ned i maven

     
  • Efter et stykke tid kan de på hospitalet udskifte din PEG med en udskiftningsballonsonde, enten i form af en G-tube eller en knapsonde. En ballonsonde tillader også at give sondemad direkte ind i maven, men den kræver ikke kirurgisk indgreb, når den skal udskiftes. En ballonsonde anlægges direkte i dit eksisterende stoma og holdes på plads af en ballon fyld med vand inde i mavesækken. En knapsonde er mindre synlig end en G-tubesonde.

Hvorfor sondemad?

Sondemad, også kaldet sondeernæring, er en måde at give kroppen den næring, den har brug for. Sondemad er flydende næring, som tilføres kroppen gennem en sonde.

Læs mere

Fakta/Ordliste

  • En lille åbning på maven ind til mavesækken, hvorigennem mavesonden anlægges.

Læs mere om sondemad